Bioanalytikerne på Sjællands Universitetshospital skal undre sig

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør 

På NML- kongressen i Finland i 2017 vil man også kunne møde bioanalytikere fra Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital. Det bliver bl.a. med et projekt om ”celledyrkning – anvendt til kontrolmateriale”. Foto: Flickr/Jonathan

På NML kongressen i Island i 2015 løb Patologiafdelingen i Roskilde, Næstved og Slagelse med 1. prisen for bedste foredrag og 2. prisen for bedste poster. Og det var ikke tilfældigt.

Ledende overbioanalytiker Majbritt Wagner-Eckert satser nemlig helt bevidst på, at bioanalytikere og laboranter fra afdelingen tager ud og brander deres fag og afdeling.

Majbritt Wagner-Eckert fødte tanken i 2014, da de tre afdelinger blev fusioneret til en stor, med 170 ansatte, heraf 100 bioanalytikere.

Pligt at være synlige

”Med så stor en afdeling har vi en pligt til at gøre os synlige og at brande os, og hvorfor ikke gøre det på en  strategisk måde”, siger hun.

Hver sommer skriver hun ud til medarbejderne, at hvis de har en god ide til et udviklings- eller forskningsprojekt, så kan de søge midler til projektet i afdelingens pulje til formålet. De skal indsende en ansøgning med projektbeskrivelse, kongresønske m.v., og ansøgningsfristen er i september. 

Det er Bioledergruppen, der består af Majbritt Wagner-Eckert, to ledende bioanalytikere og to afdelingsbioanalytikere, som rater de indkomne ansøgninger. De tre, der ligger højest, får tildelt penge fra puljen, som er på 75.000 kr. pr. år. Er der flere ansøgere end tre, som ledelsen ønsker at imødekomme, kan der prioriteres midler fra afdelingens almindelige kursuspulje.  

Projekter skal have faglig dybde

”Vi udvælger de bedst egnede projekter, for de skal have en faglig dybde. Vi tager ikke hensyn til, om det nu er en eller andens tur til at komme afsted. Men det er ikke kun naturvidenskabelige projekter, vi udvælger. Humanistiske projekter fx om kultur i en organisation, har lige så stor chance”, siger Majibritt Wagner-Eckert.

Ledelsen har lavet en idebank, hvor interesserede kan søge inspiration i en emneliste, læse abstracts fra de seneste tre år og se postere, men Majbritt Wagner-Eckert understreger, at det er bioanalytikerne selv, der skal få ideerne til projekter.

”Det skal være deres egen nysgerrighed, der driver dem. Vi udvikler faget allerbedst med medarbejdere, som undrer sig, og siger ”det må jeg undersøge”. Så er det til gengæld vigtigt, at vi tilbyder dem et posterkursus samt en sparringspartner til det faglige og til oplægget, hvis det fx skal holdes på et fremmedsprog”.  

Til kongres i Sydafrika og Japan

En bioanalytiker i afdelingen er netop kommet hjem efter en HPV-kongres i Sydafrika, andre har for nylig været i Japan, men den danske LSB- kongres og den nordiske NML-kongres, som begge er bioanalytikerfaglige kongresser prioriteres højest. Majbritt forklarer:

”Af hensyn til afdelingens branding, er det vigtigst at være steder, hvor mange bioanalytikere mødes. Også af hensyn til rekrutteringsparameteret. Vi vil gerne have, at andre bioanalytikere tænker, ”der ville jeg gerne ansættes”.

De, der får penge til at komme afsted, skal regne med at bruge noget af deres fritid på projektet.  

”Det er jo ikke en ren foræring af tid, så ud over den tid, de får i arbejdstiden, skal de investere en time her og der udover deres normale arbejdstid. Vi taler ikke om, at de fx skal bruge en måned af deres fritid. Til gengæld klæder vi som afdeling dem jo også på, så de er attraktive på arbejdsmarkedet. Jeg har nu heller aldrig hørt nogen klage over, at de skal  investere lidt privat tid på deres egen udvikling”.

”At præsentere en poster eller holde et oplæg på NML-kongressen er en enestående mulighed for at vise fagfæller i de andre nordiske lande, hvad vi kan i Danmark”.

Næstformand i dbio Martina Jürs.