Valg i regionerne - Skal regionerne kvalitetssikre kommunes sundhedstilbud

Anders Kühnau (S) mener, at det kan blive nødvendigt, at regionen laver samarbejdsaftaler med kommunerne for sikre kvaliteten af analyser og analyseudstyr i de kommunale akutteams mv. Sophie Hæstorp Andersen (S) mener derimod ikke, at det er nødvendigt.

Nyhed
webCOLOURBOX15695743
Den 21. november er der kommunal- og regionsvalg. Valget handler blandt andet om det borgernære sundhedsvæsen. Vi har stillet de fem topkandidater seks spørgsmål. Arkivfoto: Colourbox.

Af Niels C. Jensen, journalist

Mener du, at regionen har et ansvar for at lave samarbejdsaftaler med kommunerne for sikre kvaliteten af analyser og analyseudstyr i de kommunale akutteams mv.?

Anders Kühnau (S), Region Midtjylland:

"Det kan meget vel blive nødvendigt. Jeg tror, det er nødvendigt i højere grad at lave forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommuner og region ift. de akutte opgaver i fremtiden."

Jacob Jensen (V), Region Sjælland:

"Der er i dag allerede samarbejdsaftaler mellem region og kommuner, hvor dette område naturligt kunne indgå."

Sophie Hæstorp Andersen (S), Region Hovedstaden:

"For Socialdemokratiet er det ikke en nødvendigt, at der skal opbygges et system med samarbejdsaftaler for at skabe kvalitet i en kommunal opgaveløsning."

Ulla Astman (S), Region Nordjylland:

"Jeg tror, at regionerne og kommunerne skal arbejde langt bedre sammen. Dels for at sikre en høj kvalitet f.eks. ved at regionerne skal stille specialister på hospitalerne til rådighed, dels til oplæring af kommunalt ansatte sundhedspersoner og dels til at løse opgaver på tværs. I dag i Region Nordjylland indsamler vi selv prøver, der er taget i almen praksis, i stedet for at praksis skal indlevere eller sende dem, da vi så alt for mange der ikke levede op til kvaliteten, fordi de blev opbevaret forkert eller gik tabt i posten."

"Nu har vi sikret kvaliteten med transporten og langt færre prøver skal tages om. Det er blot et meget jordnært eksempel på, at regionen tager ansvar for at sikre kvaliteten, og det vil vi gerne udbygge til at omfatte flere og andre områder."

"Vi har en fælles interesse i høj kvalitet både, når analyser skal udføres, og de skal anvendes således, at det er den rigtige løsning, der vælges i forhold til hjælp og behandlingsopgaver. Det er en samfundsopgave, der kræver samarbejde, og jeg ser absolut muligheder for langt flere aftaler mellem kommuner og regioner med henblik på at skabe bedre løsninger for den enkelte og mindske spild for både den enkelte borger og for samfundet."

Stephanie Lose (V), Region Syddanmark

"Det vil jeg ikke afvise, hvis der er behov for det. Generelt mener jeg, at sygehusene og regionerne skal stille sig til rådighed for samarbejder "udenfor" sygehuset, så sygehusets faglighed kommer det nære sundhedsvæsen til gavn."

webbanner_300x250_3

Fem udvalgte regionspolitikere har fået seks spørgsmål om fremtidens sundhedsvæsen fra Danske Bioanalytikere.

sophie_haestorp_andersen-998px

"Som regionrådsformand siden 2014 har jeg skabt resultater, der kræver at man både kan, vil og forlanger samarbejde," Sophie Hæstorp Andersen til Altinget.dk

 

web_stephanie-lose

"Jeg stiller op til regionsrådet, fordi jeg brænder for at udvikle sundhedsvæsnet, så vi får mere og bedre sundhed, og for at skabe vækst i hele Region Syddanmark," Stephanie Lose til Altinget.dk

 

forside-anders-kuhnau-998px

"Som far til tre børn er det, jeg ønsker mig allermest, at de skal få et godt liv og få deres ønsker opfyldt," Anders Kühnau til Altinget.dk

 

 

ulla-astman-998

"Vi behandler flere patienter end nogensinde, der er høj aktivitet, ventetider er nedbragt, kræftbehandlingen er blevet bedre, og færre dør af sygdommen," Ulla Astman til Altinget.dk

 

venstre-210317-1301-jacob-jensenlr

"Jeg ønsker at stå i spidsen for Region Sjælland, hvor jeg har boet og færdes hele mit liv - og som jeg har repræsenteret 12 år i Folketinget," Jacob Jensen til Altinget.dk.

Særligt benyttede sider på dbio.dk