Ulla Saabye får dbio-prisen for at være indbegrebet af diagnostisk samarbejdspartner

Hovedbestyrelsen har besluttet, at dbio-prisen i 2018 går til Ulla Saaby Steffensen for hendes særlige indsats i forhold til at synliggøre behovet for professionen i anden sektor, blandt andre professioner og blandt politikere.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
Ulla_Saaby_Holstebro_1

Ulla har på fornemmeste vis med sin faglighed, entusiasme og personlighed været med til at udvikle og synliggøre professionen på tværs af sektorer og fagligheder hedder det i indstilling til dbio-prisen. Arkivfoto: Foto: Tomas Bertelsen​

Ulla Saaby Steffensen, bioanalytiker, kl. biokemisk afdeling, Holstebro og Herning sygehus får årets dbio-pris. Hun får dbio-prisen for sin indsats som diagnostisk samarbejdspartner og rollemodel for professionen.

Ulla har på fornemmeste vis med sin faglighed, entusiasme og personlighed været med til at udvikle og synliggøre professionen på tværs af sektorer og fagligheder – ligesom hun har synliggjort professionen overfor politikere. Ulla Saaby Steffensen er indstillet af Ida Linde, lektor ved bioanalytikeruddannelsen VIA.

”Ulla er efter min mening indbegrebet af diagnostisk samarbejdspartner, som jeg vil mene er en vigtig egenskab at besidde når DBIO-prisen skal uddeles i år. Ulla besidder helt særlige kompetencer for samarbejde både indenfor professionen og udover. Hun gør professionen positivt bemærket både i direkte samarbejde med andre sundhedsprofessionelle. Men i særdeleshed også når hun deltager i politiske fora og diskuterer kvalitetssikring i det nære sundhedsvæsen.”

Ulla er en foregangskvinde for professionen. Hun åbner nye døre, og ser nye muligheder og er i det hele taget en stor rollemodel for både vores professionsudøvere, men også kommende professionsudøvere - vores studerende,” skriver Ida Linde blandt andet i sin indstilling.

Mange gode kandidater

Danske Bioanalytikere modtog i alt 8 indstillinger til dbio-prisen. Fagligt Udvalg har behandlet indstillingerne til og glæder sig over de mange gode kandidater.

Igennem det sidste halve år har man via dbio.dk kunnet indstille kandidater til dbio prisen. dbio-prisen uddeles hvert tredje år til et medlem eller flere medlemmer, som har gjort en særlig indsats for professionen. 

Særligt benyttede sider på dbio.dk