Uddannelsesloftet er lempet

Nu bliver det igen muligt for en bioanalytiker at læse f.eks. lægevidenskab, biomedicin eller pædagogik, hvis det er det, man ønsker. Dog først efter seks år.

Nyhed

Af Jane Fyhn, faglig chef 

Partierne bag loven om uddannelsesloftet, Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, valgte i dag at justere loven, så det bliver muligt at tage en ny uddannelse 6 år efter det første uddannelsesbevis, både på samme niveau eller lavere. 

Det betyder også, at andre professionsbachelorer og akademikere igen kan vælge at læse til bioanalytiker.

Danske Bioanalytikere har hele tiden været kritiske over for uddannelsesloftet.

”Jeg hilser justeringen velkommen og glæder mig over, at vi nu igen i Danmark åbner for, at det faktisk godt kan give mening og være samfundsøkonomisk klogt at lade mennesker sadle om”, siger næstformand Martina Jürs, dbio.

Det vil fortsat være muligt for professionsbachelorer og dermed bioanalytikere at starte på en kandidatuddannelse, fra den dag de har fået deres første uddannelsesbevis, såfremt der er direkte adgang til kandidatuddannelsen, eller der er adgang via en suppleringsmulighed. 

Du kan læse mere om justeringen af uddannelsesloftet på  Uddannelses- og Forskningsministeriet hjemmeside​.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk