23-06-2017

Tysk stamcellekoncern opruster i Danmark – men uden laboratoriedrift

StemCares tyske ejer siden 2015 satser 30 mio. kr. på at få flere forældre til at betale for at få opbevaret deres nyfødtes navlesnorsblod. Laboratorie- og nedfrysningsfaciliteter er dog flyttet til Leipzig.

Af Helle Broberg Nielsen, journalist 

stamceller.jpg

Mængden af blod, som man kan få ud fra navlestrengen, varierer meget. Men generelt er det små mængder, som kun kan række til en enkelt stamcellebehandling. Foto: Polfoto

 

Det er ikke lykkedes at gøre opsamling og nedfrysning af stamceller fra nyfødtes navlesnorsblod til et ”must have” for danske forældre.

 

Firmaet StemCare Aps., der for knap ti år siden blev opkøbt af Klaus Riskær Pedersens Copygene og i 2015 solgt videre til tyske Vita 34, har for ottende år i træk haft et millionunderskud på bundlinjen. Det skriver Berlingske.

 

Men nu skal der satses. Samtidig med at Stem-Care tager sin ejers navn, bliver der nu skudt 30 mio. kr. ind i bestræbelserne på at styrke firmaets position, ikke bare i Danmark, men fremover også i Norge og Sverige.


Det selvstændige laboratorium i Gentofte er til gengæld lukket, og siden juni 2016 er også stamcellepræparaterne blevet opbevaret hos moderselskabet i Leipzig. På firmaets hjemmeside forsikres
tidligere kunder om, at stamcelleportioner, der er blevet udtaget før den dato, ”forbliver i vores sikrede nitrogentanke i Gentofte”.

 

Resultater lader vente på sig 

Der har tidligere været bioanalytikere ansat på Copygene, men ingen, da StemCares laboratorium lukkede, oplyser Julie Molin, der er direktør for Vita 34 i Norden. Selvom der endnu ikke er sket markante forsknings- eller behandlingsmæssige gennembrud, sådan som perspektiverne ellers tegnede sig i midten af 1990´erne, er Julie Molin optimist:

 

”Der er en masse spændende forskningsinitiativer i gang. Blandt andet et forsøg med brug af stamceller fra navlesnorsblod til behandling af cerebral parese. Det befinder sig nu i fase 2 af afprøvningen,” siger direktøren.

 

Fyraftensmøder med sundhedsprofesionelle

Vita 34’s markedsstrategi går især ud på at oplyse sundhedsprofessionelle om tilbuddet. Fx ved at invitere til fyraftensmøder. Det gælder ikke mindst jordemødre, der også udgør firmaets tilknyttede korps af tappere, og som kan indkaldes til fødsler på landets hospitaler.

 

Den aktivitet sker helt uden om det offentlige sundhedsvæsen, ligesom firmaet heller ikke har tilladelse til at have brochurer liggende i venteværelser eller klinikker.

 

”Men vi har et fint samarbejde med mange sundhedsprofessionelle. Vi synes, at det bør være
et valg for forældrene, og derfor skal de også kunne få oplysning om muligheden. Vi tror jo på, at det er en god idé også samfunds- og sundhedsøkonomisk,” siger Julie Molin.


Regionerne opgav navlesnorsbank

Det hersker der imidlertid tvivl om. Ingen anfægter, at umodne stamceller fra navlesnorsblodet har et potentiale i behandlingsøjemed. Flere eksperter er i øvrigt fortalere for at oprette offentlige navlesnorsblodbanker; ved en række genetiske sygdomme er det nemlig ikke muligt at benytte
patientens egne stamceller.

 

Desuden er en individualiseret opbevaring ikke den livsforsikring, den bliver markedsført som, fremhæver de. Den beskedne portion stamceller, der kan udtages af navlesnoren, er næppe tilstrækkelig, når barnet
vejer over 18-20 kilo. Desuden findes der allerede et verdensomspændende donornetværk, som er leveringsdygtigt i voksne stamceller høstet fra knoglemarven eller blodbanen.


Danske Regioner har da også skrinlagt en tidligere plan om at etablere en national blodbank med navlesnorsblod. Julie Molin oplyser, at firmaet tapper navlesnorsblod ved 1,4 procent af alle fødsler i Danmark. Det er på niveau med de øvrige europæiske lande, som den tyske koncern har aktiviteter i, siger hun.

LinkedIn Email Twitter