Trin forhøjes for statsansatte bioanalytikere

Moderniseringsstyrelsen ville ikke ændre på lønsystemet, så organisationspuljerne på 0,23 % i staten blev brugt på at forhøje trin.

Nyhed

Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Organisationspuljerne på 0,23 % er nu forhandlet på plads med Moderniseringsstyrelsen for de statsansatte. Som en del af OK18 og den økonomiske ramme på 8,1 %, blev der afsat 0,23 %, som organisationerne skulle forhandle med Moderniseringsstyrelsen om skulle bruges på løn eller pension. Puljen opgøres som 0,23 % af den samlede lønsum.

Danske Bioanalytikere forhandler for bioanalytikere i staten, undervisere ved professionshøjskolerne og bioanalytikere med rådighedsforpligtelse ved beredskabsstyrker i forsvaret. Især de statsansatte bioanalytikere havde ønsket et nyt specialisttrin, men Moderniseringsstyrelsen ønskede ikke at ændre på lønmodellen, så puljen på de 0,23 % er lagt på trinnene fra 1. april 2018:

”For første gang i mere end 10 år havde vi organisationspuljer, som vi kunne anvende mere målrettet. Det er ærgerligt, at Moderniseringsstyrelsen var så afvisende, men kronerne bliver så lagt på trinnene, og alt i alt stiger lønnen pænt for alle de næste tre år”, siger formand Bert Asbild.

Resultatet sendes til urafstemning hos medlemmerne i denne uge. Du kan se, hvor meget trinnene stiger under log on

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk