Tandbørsten er med i Forligsinstitutionen

Et folkehav klappede vores forhandlere indenfor i dag til de - måske - sidste forhandlinger. Der er planlagt flere aktiviteter foran Forligsinstitutionen fredag aften.

Nyhed
Forligsinstitutionen  20 april 2018 menneskehav
Synet, der mødte forhandlerne fredag morgen foran Forligsinstitutionen, var imponerende - og rørende. Foto: Bert Asbild

Af Tina Groth-Andersen, konsulent 

Nok-er-nok og en-for-alle-og-alle-for-en, blev der råbt fra Sankt Annæ plads foran Forligsinstitutionen inden de - måske - sidste forhandlinger. Alle forhandlerne for staten, kommuner og regioner gik i gang fredag kl. 10. Hvor længe de bliver ved, vides ikke, men Forligsmanden har bedt forhandlerne tage tandbørsten med.

Der er mennesker foran Forligsinstitutionen hele dagen, og der er planlagt både pølsevogn og suppekøkken. Alt sammen for at give forhandlerne på vores side af bordet vind i ryggen og lidt til dem, der hepper udenfor:

"Opbakningen er helt fantastisk. Vi er meget rørte", siger Bert Asbild fra 3. sal i Forligsinstitutionen, hvor menneskehavets råb og sang nåede helt op.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk