Talentforløb i Aarhus skal styrke bioanalytikerprofessionen
Professionshøjskolen VIA i Aarhus har gode erfaringer med udvikling af talenter blandt de bioanalytikerstuderende. I samarbejde med klinisk praksis har de udviklet tre spor for talentforløb: Forskning, innovation og organisationsudvikling.
Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
”VIAs talentforløb startede med et udefrakommende skub fra politisk side. Vi var lidt nølende i starten, men talentarbejdet har vist sig værdifuldt. Både for de studerende og for hele uddannelsen”, siger Susanne Markussen, Uddannelsesleder for bionalytikeruddannelsen, VIA.
Det politiske skub kom i 2015 med en bekendtgørelse. Uddannelserne skulle nu satse på de særlige talenter blandt deres studerende, mente politikerne.
Bioanalytikeruddannelsen VIA i Århus er en af de uddannelser, som har fået talentarbejdet systematiseret og ført ud i livet. I samarbejde med klinisk praksis har de udviklet tre spor for talentforløb.
- Forskning – og udvikling.
- Innovation – entreprenørskab
- Organisationsudvikling og uddannelsespolitisk aktivitet.
8-10 pr. årgang
Susanne Markussen anslår, at der på hver årgang er omkring 8-10 studerende fordelt på de tre talentspor. Flest på Forskning og udvikling og forløbet for organisatoriske talenter.
De studerende bliver orienteret om talentforløbene tidligt efter, de er startet på uddannelsen. Men det er ikke for alle, pointerer Susanne Markussen.
”De studerende skal have et særligt overskud både fagligt og personligt for at kunne gennemføre et talentforløb”, siger hun.
Læs også: Vi greb udfordringen - faglig artikel om tre studerende på talentforløbet på VIA
En gevinst for profession og studerende
Talentudvikling er et brud på lighedsprincipperne i det danske uddannelsessystem, men Susanne Markussen ser kun gevinster ved talentarbejdet.
”De studerende, som er med i talentforløb, bliver utroligt motiverede af det. Det giver dem lige et ekstra boost og fastholder dem i uddannelsen. Jeg har hørt nogle studerende sige, at de ville været sprunget fra, hvis ikke der havde været muligheden for talentforløb”, siger hun.
Når de studerende fra talentforløbene er færdiguddannede, skal de ud og virke for faget, hvad enten de vælger forskningsvejen eller er med til at udvikle professionen. Fx som leder eller tillidsrepræsentant.
”Jeg mener, at det er væsentligt for en profession, at man kan anerkende de særligt talentfulde både i studiet og bagefter ude på arbejdspladserne. Jeg har tit ærgret mig over at se den forskel på professionerne, som eksisterer.
Sygeplejeprofessionen er fx meget bedre til at profilere sig og til at turde dyrke deres talenter, end bioanalytikerne traditionelt har været”, siger uddannelseslederen fra VIA.
Svært at finde projekter
Malene Munk Jørgensen er kemiker, bioteknolog og lektor på VIA. Hun er koordinator mellem klinisk praksis og uddannelsen og har viden om de projekter, som det er muligt at knytte et talentforløb til.
”Det kan være en afdeling, der henvender sig til os. ”Vi har en studerende, som har brug for ekstra udfordringer, kan I ikke finde noget til ham eller hende”. Når vi får en henvendelse kigger vi på, hvor langt den studerende er i sit forløb, og hvad der er af muligheder for forskningsforløb. Er der et match? Det er jo begrænset tid, den studerende har”.
Nogle projekter bliver slået op, så de studerende kan søge dem.
”Hvis vi har et projekt, hvor den studerende kan lave en niche, slår vi det op. Vi har desværre flere talentfulde studerende, end der er projekter. Allersværest er det at skaffe en autentisk del af et forskningsprojekt,” fortæller Malene Munk Jørgensen.
Talentforløb kræver modenhed
De studerende i talentforløb skal ikke kun være bogligt dygtige og have gode karakterer. De skal kunne klare arbejde, kurser m.v. som ligger uden for det almindelige curriculum og have lyst til bruge ekstra tid. Måske skal de gå ud af de studerendes gruppe for at arbejde alene sammen med den aktuelle forsker på et projekt, forklarer Malene Munk Jørgensen. Hun har fulgt flere i talentforløb.
”De lærer SÅ meget af det arbejdsmæssigt. Det er selvstændigt arbejde, som ikke går efter en lærebog. Her skal de ikke følge procedurerne, men selv være med til at udvikle opskrifter. De lærer at tænke anderledes, får en selvstændighed, indsigt i udvikling af procedurer og ser professionen fra en anden side”.
