06-12-2019

Arbejde i udlandet: Talent er i høj kurs i USA

Cilia Sindt arbejdede i en periode i 1990’erne i USA og har stadig kontakt til bioanalytikere derovre. Her er hendes erfaringer og tips til, hvordan man som dansker kan få opfyldt sin drøm om at arbejde ”over there”.

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

dbio _HAH5963.jpg

Cilia Sindt, bioanalytiker og adjunkt ved UC Syd, arbejdede i staten New York tilbage i 1990’erne. Foto: Helle Arensbak

 

Hvis man gør sit benarbejde grundigt, er det slet ikke umuligt at få foden indenfor på et amerikansk laboratorium.


Det mener Cilia Sindt, bioanalytiker og adjunkt ved UC Syd, som selv arbejdede i staten New York tilbage i 1990’erne. Først på et au pair-visum, hvor hun passede en ung mand med spastisk lammelse. Senere som frivillig i en skadeklinik for amerikanere uden forsikring, hvor hun fik indsigt i fattige amerikaneres vilkår blandt skud og knivofre og misbrugere. Et midlertidigt arbejdsvisum åbnede senere døren for et lønnet
job på et hospital.


”Mit formål var aldrig et fuldtidsjob. Jeg boede hos venner og havde ikke store udgifter, men jeg syntes, det ville være fedt, hvis jeg kunne bruge mit fag på et amerikansk hospital,” fortæller hun.


I New York State, hvor Cilia Sindt boede, var kravet, at hun ud over sin danske autorisation skulle certificeres.

”Jeg skulle gennemgå en test, og jeg kunne selv vælge det fagspeciale, jeg ville gennemføre testen inden for. Så jeg valgte hæmatologi og biokemi,” fortæller hun.

De formelle krav varierer fra stat til stat, og Cilia Sindt anbefaler, at man læser jobopslag, hvor der normalt vil stå, hvad der kræves i den stat, man ønsker at arbejde i.

 

Efterspørger særlige kompetencer

Det er nemmest at få et job som udlænding, hvis man har særlige kompetencer, er Cilia Sindts erfaring.
Amerikanere kommer først.

 

”Jeg kontaktede et laboratorium i New York State og fik job en dag om ugen. De manglede bioanalytikere, og det var ikke til at tage blodprøver. I USA har de en særlig faggruppe, ”phlebotomists”, som er specielt uddannet til blodprøvetagning,” fortæller hun.


Laboratoriet havde to ABL’er, hvoraf den ene ikke virkede.


”Jeg gik i gang med fejlfinding. Det er amerikanske bioanalytikere ikke vant til selv at klare, så det blev mig, der fremover vedligeholdt og kvalitetssikrede ABL’erne. Jeg nåede at arbejde der i 8 måneder, før jeg tog hjem til Danmark igen,” opsummerer hun.

 

Cilia Sindts bedste erfaring fra jobbet er amerikanernes åbenhed for at tale om talent.


”Hvis de kan se, at man har et talent for noget, så ønsker de at bruge det. I Danmark er det, som om en leder skal retfærdiggøre, hvem der får hvilke opgaver. I USA er det slet ikke til diskussion. Hvis ledelsen ser et talent, udnytter man det,” siger hun.

 

 

Lønnen forhandler du selv

Andre af de amerikanske løn- og arbejdsvilkår er mindre fordelagtige efter Cilia Sindts mening.

 


”Jeg skulle vænne mig til, at det med løn ikke er centralt styret. Man forhandler selv sin løn, og den første forhandling er meget afgørende. Ledelsen kommer med et udspil, og som medarbejder har du ingen tillidsrepræsentant eller fagforening at tage med på råd. Du må selv lave hele forarbejdet og prøve at finde ud af, hvad kollegerne får. Det er ikke så let, for man taler ikke så meget om lønnen. Hvis man er dårlig til at forhandle, kan det være et problem.”


Der er også andre forhold, som kan få en dansker til at spærre øjnene op.

”Overarbejde tages for givet, og hvis man bliver syg, er det for egen regning. Der er ikke betalte sygedage som herhjemme. Ligesom du kun har ret til to ugers betalt ferie,” siger hun og konkluderer:


”Jeg er blevet utroligt glad for Skat efter mit ophold i USA.”

LinkedIn Email Twitter