Svært at få foden indenfor i en fertilitetsklinik

Jobbene i fertilitetsklinikker er attraktive, og ledige stillinger er sjældne. Bioanalytikere, som ønsker at arbejde med reagensglasbehandling (IVF), bør derfor tænke i alternative job, som kan give dem erfaring og bane vejen.

Nyhed
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
20151210-012741-pf_23Mb_1
Foto: Ritzau

Bioanalytiker Peter Givskov har været ansat i den private fertilitetsklinik IVF Syd, Fredericia, i 10 år. Han kom fra en stilling ved fertilitetsklinikken ved Odense Universitetshospital. 

Bioanalytiker Kirsten Madsen har arbejdet i den offentlige fertilitetsklinik i Skive i 18 år.

Ingen af dem har intention om at skifte speciale, for det er attraktivt at arbejde i en fertilitetsklinik. De ledige job er få, og er man først ansat, ja, så bliver man, fortæller Peter Givskov og Kirsten Madsen.

Hvis drømmejobbet er at arbejde i en fertilitetsklinik, skal bioanalytikere derfor måske gå en omvej.

Vælger helst ansøgere med erfaring

Tidligere erfaring vægter nemlig højt, når ansøgere pilles ud af bunken til samtale. Peter Givskov fik selv sit første job i en offentlig fertilitetsklinik, fordi han inden da havde arbejdet i en sædbank om eftermiddagen. Efter sit daglige fuldtidsarbejde som bioanalytiker.

”Jeg var bevidst om, at jeg gerne ville ind i specialet, og var klar over, at jeg skulle kridte skoene for at opnå det. Arbejdet i sædbanken gav mig erfaring med vurdering af sæd og indsigt i fertilitetsarbejdet,” siger han.

Ønsket om forudgående erfaring er mest udtalt hos de private klinikker.
”Vi vil til enhver tid vælge nogen, der kan noget i forvejen,” siger Peter Givskov. 

Man skal tale sproget

Men også i de offentlige klinikker skeler man til, om ansøgeren har erfaring. Den senest ansatte bioanalytiker i fertilitetsklinikken i Skive kom således med tidligere erfaring fra fertilitetsspecialet, fortæller Kirsten Madsen.

Hun foreslår bioanalytikere, der brænder for at arbejde med fertilitetsbehandling, at de søger job steder, hvor man på andre måder arbejder med æg og sæd.

”I fx Nordisk Cryobank kan man få kendskab til sædanalyser. I Foulum Forsøgscenter arbejder de med dyreembryoner, og andre steder dyrker de fx museæg eller nedfryser ovarier. Selvom det ikke er humant materiale, er mange af processerne jo ens. Man taler samme sprog,” siger Kirsten Madsen.

Startede som TR

Hun fik selv nys om IVF-specialet i 1996, da Viborg Amt oprettede en fertilitetsklinik. Som tillidsrepræsentant i Klinisk Kemisk Afdeling på Skive Sygehus var hun med til at ansætte alt laboratoriepersonale til klinikken og fungerede som deres TR-konsulent.

”I den forbindelse kom jeg jo til at snuse til deres procedurer og vidste, at det måtte være meget spændende,” fortæller hun.

Så da chancen bød sig i år 2000, blev hun ansat og har været der lige siden.

Oplæring tager to år

Mens muligheden for efter- og videreuddannelse er god for allerede ansatte, er der p.t. ingen formel uddannelse, der kan kvalificere til jobbet. Eneste formaliserede IVF-uddannelse er ESHRE, som typisk tages efter et par år i specialet.

Peter Givskov og Kirsten Madsen har begge bestået ESHRE-uddannelsen og har erhvervet titlen kliniske embryologer.

ESHRE udbydes af European Society of Human Reproduction and Embryologi, men en nyansat skal ikke regnemed at få tilbudt uddannelsen.

”En ny medarbejder skal have haft sin gang i laboratoriet i minimum to år og kunne alle procedurerne, før vedkommende kan tage en ESHRE. Det er en ret svær uddannelse,” forklarer Kirsten Madsen.

I Skive Fertilitetsklinik har alle de seks ansatte bioanalytikere en ESHRE-eksamen, for som Kirsten Madsen forklarer:
”Ledelsen vil gerne have, at vi er så veluddannede og fagligt funderede som muligt.”

  • ​Dansk Selskab for Fertilitet har 81 medlemmer, som er uddannede bioanalytikere. 
  • På baggrund af det tal vurderer Peter Givskov fra IVF Syd i Fredericia, at der er omkring 100-110 bioanalytikere ansat i IVF-klinikker i Danmark.

Særligt benyttede sider på dbio.dk