Studerendes ide sparer sygehus for (mindst) 500.000 kr. årligt

Andreas Kyng fortalte  om arbejdet for at mindske antallet  af blodprøver på Forskningens  Døgn i april på Hjørring Sygehus. Foto: Heine Vendelbo

I maj sendte Regionshospital Nordjylland, Hjørring, en pressemeddelelse ud med den glade nyhed, at Klinisk Biokemisk Afsnit havde minimeret antallet af D-vitamin- analyser med hele 20 procent. Og med besparelser på over en halv million gode danske kroner om året som følge.

Hvad der ikke stod, var, at det er tre bioanalytikerstuderende, som i deres bachelorprojekt har lagt grunden til besparelsen.

Andreas Kyng, der nu er færdiguddannet bioanalytiker og ansat på Hjørring  Sygehus, fortæller:

”I vores bachelorgruppe ville vi se på, hvad man kan gøre for at undgå unødvendige blodprøver.”

De søgte bredt i litteraturen, men fandt ikke noget, der duede. Så gav de sig til at kigge på blodprøvemateriale, som udvikler sig langsomt, som fx hæmoglobin A1c- og D-vitaminanalyser.

Han og medstuderende Mikkel Sørensen og Mikkel Qvist Olesen besluttede sig for at gå i dybden med højdespringeren D-vitamin-analysen.

Mangel på D-vitamin udvikles langsomt

Med helsejournalistikkens mellemkomst har der i de seneste år været et vældigt fokus på, at uforklarlig træthed kan være  et resultat af D-vitaminmangel. Som en følge heraf  har klinisk-biokemiske afdelinger landet over på det nærmeste oplevet en eksplosion i bestillinger af D-vitaminanalyser.

På Regionshospital Nordjylland alene fra 20.000 til 39.000 analyser årligt, og det koster.

”D-vitaminanalysen er en dyr analyse. Omkring 100 kr. pr. styk, lidt afhængigt af hvordan man regner det ud,” siger Andreas Kyng.

De tre studerende indhentede dataudtræk på samtlige udførte D-vitaminanalyser over et år fra Hjørring  Sygehus og tilhørende lægepraksis.

”Vi så på, hvor mange borgere der fik taget analysen flere gange om året, og det var der en del, der gjorde,” forklarer Andreas Kyng.

Ved hjælp af litteraturstudier fandt de de internationale anbefalinger for måling af D-vitamin, som lyder, at en persons D-vita- minniveau ikke behøver at måles mere end én gang årligt. D-vitaminmangel udvikler sig nemlig så langsomt, at det ikke giver mening med hyppigere målinger. 

Kontrolanalyser efter konstatering af D- vitaminmangel er heller ikke nødvendige, forklarer Andreas Kyng.

”Behandling med D-vitamin får hurtigt D-vitaminstatus op på normalt niveau. Så for patienter med god compliance, dvs. at de kan finde ud af at tage deres medicin som foreskrevet, er det kun nødvendigt med kontrol en gang om året,” siger Andreas Kyng.

Popup varsler lægen

I Klinisk Biokemisk Afsnit i Hjørring  gik ledende overlæge Peter Hindersson videre med de tre bioanalytikerstuderendes resultater. Han fortæller:

”På et staffmeeting stillede  vi spørgsmålet: ’Tager vi for mange blodprøver? Kan vi spare?’ Vi gav også selv svaret: ’Ja, det kan vi.’ Vores budskab blev meget positivt modtaget, men der lød også indvendinger: ’Når vi rekvirerer, har vi ikke også tid til at kigge tilbage og se, hvornår patienten sidst har fået en D-vitaminanalyse.”

En løsning kunne være  helt at blokere for, at lægen kan rekvirere en D-vitaminanalyse, hvis der allerede ligger en taget inden for det seneste år. Webreq eller Labka indeholdt imidlertid ikke en funktion, der understøttede den løsning. I stedet valgte de en popup-besked  på skærmen, der fortæller rekvirenten, at der allerede ligger en aktuel D-vitaminanalyse.

”Det var meget tydeligt. I samme øjeblik vi indførte popupbesked, skete der en nedgang i bestillinger af D-vitaminanalyser. Viljen til at undgå overflødige blodprøver er helt tydeligt til stede,” konstaterer Peter Hindersson.

Stopper ikke ved D-vitamin

Efter succesen med reduktion af D-vitamin- analyser kigger Klinisk Biokemisk Afsnit nu også på andre prøver, som heller ikke behøver at blive taget ofte. Som fx TSH, ferritin, B12 og hæmoglobin A1c.

”Succeskriteriet behøver ikke altid atvære færre  analyser. Det kan også være, at forbruget ikke stiger så hurtigt, som det gør i dag, som det fx sker med B12. Ulempen ved overforbrug af blodprøver er ikke kun af økonomisk karakter. Det er også, at vi finder mange patienter, der er borderline, dvs. at de ligger lige på grænsen. En status, der kræver, at der igen foretages ekstra analyser, som ofte indebærer et stort opfølgningsarbejde,” siger Peter Hindersson.