Staten i Forligsinstitutionen i dag

Forhandlerne for både staten og kommunerne er til møder hen over weekenden, og forhandlerne for regionerne er indkaldt mandag.

Nyhed
forligsen 14 april Bert og lotte
Også de små var mødt op foran Forligsinstitutionen for at bakke formand Bert Asbild op inden statens møde i dag. Her ses formanden med Lotte Christensen og Klara Skødt Jørgensen, formand og næstformand for dbio Hovedstaden, og Lucas på 3 år - og Lotte's barnebarn. Foto: Lotte Christensen.

Af Tina Groth-Andersen, konsulent 

Slutspurten er måske gået i gang i Forligsinstitutionen, hvor forhandlerne for staten er indkaldt til møde i dag og kommunerne i morgen. Formand Bert Asbild er indkaldt sammen med den regionale forhandlingsdelegation mandag. Men alle forhandlerne på vores side af bordet møder op hver gang, så Bert Asbild sidder i Forligsinstitutionen hele weekenden.

”Staten sætter rammen, så måske kommer der et gennembrud i dag. Regionerne rykkede sig faktisk i torsdags. Vi gør i hvert fald, hvad vi kan, og jeg håber stadig på en aftale”, siger Bert Asbild.

Forligsmanden kan udsætte konflikten en gang mere i 14 dage, ellers går strejken i gang den 22. april og lockout den 28. april. Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan konflikten gå i gang efter fem dage.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk