Staten fortsætter et par timer

Søndag aften har forhandlerne for kommuner og regioner fået fri, mens forhandlerne for staten fortsætter.

Nyhed

Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Alle forhandlerne for staten, kommuner og regioner har siddet i Forligsinstitutionen siden fredag formiddag kun afbrudt af korte sovepauser. Forhandlerne for kommuner og regioner er nu sendt hjem og skal først mødes igen tirsdag kl. 10. Forhandlerne for staten fortsætter et par timer, og skal mødes igen mandag kl. 14.

 Alle har tavshedspligt, men Bert Asbild er fortrøstningsfuld:

”Jeg ved godt, at det her forløb må se helt vanvittigt ud for folk udenfor Forligsinstitutionen. Men så længe vi sidder her, er vi stadig i loop’et. Vi har arbejdet hele weekenden, og nu har vi en pause til tirsdag. Jeg vil gå hjem og sove, og så fortsætter statens forhandlere”, siger han.

Forligsmanden kan ikke udskyde konflikten igen. Hvis parterne ikke finder en aftale, går strejken i gang den 6. maj og lockout den 12. maj. Hvis forhandlingerne bryder sammen, går konflikten i gang efter fem dage.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk