23-05-2018

Skader på hænder og arme bliver afvist

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender afslag på stribe til bionanalytikere, der har skader på f.eks. hænder og arme. Afslagene begrundes ofte med, at arbejdet ikke er særlig kraftfuldt. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge det nærmere ... 

Haandskader_forskning.jpg 

Bioanalytikere gentager de samme bevægelser mange gange i løbet af dagen. Nu skal det undersøges, hvad konsekvensen er ved det. Foto: Das Büro 

  

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist

I de sidste fire år har Danske Bioanalytikere afsluttet 67 sager om skader. Men kun én af dem er endt med en anerkendelse af sammenhæng til arbejdet og dermed mulighed for erstatning.

Sådan er status på karpaltunnelsyndrom og andre af de lidelser i hænder, arme, skuldre og resten af bevægeapparatet, som plager bioanalytikere. De ramte har selv en klar mistanke om, at deres job er skyld i generne. Det mener deres egne læger ofte også. 

Men Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender dem afslag på stribe. Det sker som regel med den begrundelse, at arbejdet ikke er særlig kraftfuldt. 

Forskning skal give et komplet billede 

Det kan måske ændre sig. Forskere fra blandt andet Bispebjerg Hospital vil undersøge, hvilke belastninger bioanalytikere er udsat for på deres job. Med forskellige målinger vil de påvise, hvor store påvirkninger arbejdsopgaverne giver på hænder, armer, albue og skuldre.

”Vi vil få et mere komplet billede af belastningerne på hænder og arme, i forhold til hvad vi har haft før,” siger Jane Frølund Thomsen, der er ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Der mangler dokumentation 

Juridisk konsulent Helene Højgaard fra dbio er glad for den nye undersøgelse.

”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kræver, at tre punkter skal være opfyldt, for at en skade kan anerkendes som arbejdsbetinget. Der skal være tale om ensidig gentaget arbejde, og det har mange bioanalytikere. Opgaverne skal udføres i akavede stillinger, og det gør mange bioanalytikere. Men i forhold til den nuværende praksis falder sagerne på, at arbejdet skal være kraftfuldt. Det mangler der dokumentation for i dag,” siger hun og tilføjer samtidig, at der kan være endnu flere tilfælde af hånd- og armskader, end dem dbio kender til. 

Bioanalytikere, frisører, elektrikere og malere 

dbio har i længere tid haft kontakt med den arbejdsmedicinske afdeling på Bispebjerg. Det er den forbindelse, der nu har ført til invitationen til at deltage i det nye projekt.

Forskerne vil også se på frisørers og elektrikeres gener. De gentager ligesom bioanalytikere de samme bevægelser mange gange og ofte i akavede stillinger, men opgaverne for dem regnes heller ikke som kraftfulde.

Arbejdsmedicinerne i Bispebjerg har allerede gennemført et projekt med malere, som bl.a. viste at der var en klar sammenhæng mellem stigende belastninger og gener. Projektet skal også sætte fokus på, hvordan skaderne kan forbebygges. 

De første resultater for bioanalytikere forventes til efteråret 2018. Den samlede undersøgelse er et ph.d.-forskerprojekt, der strækker sig over tre år.​
​​​​​​

Relaterede sider

 

 Karpaltunnelsyndrom

 
​• Karpaltunnelsyndrom er en afklemning af en stor nerve på håndfladesiden af
håndroden. Det kan føre til smerter og problemer
med at bruge hånden
normalt. 
• Karpaltunnelsyndrom forekommer hos 3-4 % af den voksne befolkning, oftere hos kvinder end hos mænd. Forekomsten stiger
med alderen.
• Symptomerne er blandt andet smerter, prikkende og sovende fornemmelse og/eller nedsat følelse
i nervens forsyningsområde
– hyppigst i tommel-, lang- og pegefinger. 
Symptomerne forværres ofte om natten, eller når armen holdes i ro. Det hjælper at ryste eller massere hånden.
• Sygdommen kan forsvinde af sig selv uden behandling.
• Det kan også behandles med medicin og en håndledssskinne,
mens andre må opereres.
Kilde: Patienthåndbogen.
LinkedIn Email Twitter