07-01-2018

Skån patienterne: Dufte er ikke nødvendige

Alle sygehuse skulle indføre en duftpolitik, hvis det stod til Astma-Allergi Danmark, fordi de jævnligt får henvendelser om problemet på de danske sygehuse fra både patienter og personale. Roskilde Sygehus har kørt en i stilling.

duftpolitik_patient_web.jpg 

Bioanalytiker og patient sidder tæt på hinanden under blodprøvetagning. Også så tæt at stærke dufte kan være generende. Foto: Henrik Frydkjær ​

 
”Vi synes, det er ret og rimeligt, at sygehuspersonalet går foran og viser det gode eksempel. Dufte er ikke nødvendige og giver ikke en bedre hygiejne, men de kan derimod give gener for både patienter og ansatte,” siger rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark. Stod det til dem have alle sygehuse en duftpolitik.

”For patienternes vedkommende kan det handle om, at man måske har en lungelidelse eller sarte slimhinder i øjne og næse. Parfumedufte irriterer sarte slimhinder, og derfor kan det være med til at give patienten endnu flere symptomer, end han i forvejen har,” siger Betina Hjorth.
 

Duftpolitikken skal omfatte flere ting

Ifølge Betina Hjort bør en duftpolitik på et sygehus omfatte både en henstilling om, at personalet er duftneutrale i arbejdstiden, indkøb af rengøringsmidler, sæber og cremer uden parfume i og en opfordring til, at luftfriskere og duftblokke helt undgås.

Ud over at irritere følsomme slimhinder kan parfumestoffer nemlig også give kontaktallergi som eksem eller udslæt på huden, for eksempel ved brug af sæbe eller cremer med parfume.
 

Duftneutral - hvad er det egentlig?

På Roskilde Sygehus har man indført en duftpolitik. Her fortæller Vibeke Vedel og Sussie Foldager, som begge er bioanalytikere og arbejdsmiljørepræsentater, deres kolleger, at man skal være duftneutral i arbejdstiden, og hvad det så ellers betyder.

”En hyppig misforståelse er, at det kun er parfume, man ikke må bruge. At være duftneutral betyder som udgangspunkt, at man ikke bruger shampoo, sæbe, deodorant, vaskepulver eller cremer med parfume i. Det er ikke alle, der tænker over det,” siger Vibeke Vedel.

Men de to arbejdsmiljørepræsentanter er ikke firkantede i forhold til duftpolitikken.

”Det hedder ’i størst mulig grad ikke parfume i noget’, men nogle gange kommer kollegaer hen til mig og spørger, om de dufter af for meget, fordi de måske bruger en shampoo eller en deodorant med en mild duft i. Og det er for det meste ikke et problem,” siger Sussie Foldager.
  

Arbejde og fritid - her er grænsen på Roskilde Sygehus 

Når Klinisk Biokemisk Afdeling på Roskilde Sygehus holder arrangementer i medarbejdernes fritid, er det i orden at have parfume på.
 
Lidt anderledes er det med medarbejderarrangementer i arbejdstiden uden for hospitalet, hvor nogle glemmer, at duftpolitikken stadigvæk gælder.
 
”For eksempel havde vi en temadag, hvor to kollegaer var nødt til at melde fra, fordi folk havde parfume på. Man tænker ikke over det på samme måde, når vi ikke er på sygehuset. Vi tog det efterfølgende op med vores kollegaer, for det er ikke rimeligt, at de pågældende ikke kunne være med til temadagen,” forklarer Vibeke Vedel.
 
Omklædningsrummet er en anden del af arbejdspladsen, hvor det heller ikke er alle, der tænker over, at duftpolitikken gælder.
 
”Det største problem i omklædningen er, at nogle tager spray på, før de går. Det er, fordi de ikke tænker over, at de stadigvæk er på arbejde. Omklædningen er en gråzone, fordi det er en mellemstation mellem arbejde og fritid,” siger Sussie Foldager.
​​​​​​​​​
 

  Fakta om duftoverfølsomhed

 
​Duftoverfølsomhed er, når en person oplever symptomer på dufte eller andre luftbårne kemiske stoffer som parfumerede produkter, friske tryksager, nye møbler og tobaksrøg.

Det er estimeret, at hver fjerde dansker kan opleve symptomer relateret til dufte, og op mod 17.000 danskere har så svære symptomer, at det påvirker deres sociale liv og job.

Duftoverfølsomhed skyldes ikke allergi og kan ikke diagnosticeres, fordi der endnu ikke findes en metode til præcist at påvise, hvad der er galt.

Risikofaktorer: 
Duftoverfølsomhed optræder lidt hyppigere hos personer med eksem og astma. Angst synes dog at være en risikofaktor for, at tilstanden kan opstå, og for at den ikke svinder over tid. Angst alene kan dog ikke forklare tilstanden.

Symptomer rapporteres hyppigt fra centralnervesystem og luftveje og kan blandt andet omfatte hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og udmattelse samt sensationer og irritationssymptomer fra næse, øjne, bihuler og hals.

KILDER: ELBERLING J ET AL. UGESKRIFT FOR LÆGER 2014; 176(11): 1043-1046 OG BERG ND ET AL. INTERNATIONAL ARCHIVES OF OCCUPATIONAL AND ENVIRONMENTAL HEALTH 2008; 81: 881-887.​
LinkedIn Email Twitter