14-08-2019

Fremtiden: Bioanalytikere stiller diagnoser bevæbnet med kamera og kunstig intelligens

Ved at sammenligne tusindvis af blodprøver har danske forskere været med til at udvikle en blodprøvetest, der kan forudsige, om en persons kropslige alder er lavere eller højere end det, fødselsdatoen angiver. Og der er flere andre test på vej.

Af Berit Viuf, videnskabsjournalist

 Aldring.jpg

En algoritme kan forudsige alder baseret på et fotografi af ansigtet. Forsker i aldring Morten Scheibye- Knudsen forudser, at bioanalytikere i fremtiden kan gå rundt med et kamera og tage billeder af patienterne. Illustration: Lars Andersen

 

Indtast 41 blodmarkører på den amerikanske hjemmeside aging.ai og få at vide, om du biologisk set er yngre eller ældre end det, din fødselsdato angiver. Testen er et af de foreløbige konkrete resultater af et internationalt forskningssamarbejde om, hvordan AI (artificial intelligence) kan bruges i aldringsforskningen.

 


Vi bliver mere modtagelige for sygdomme, når vi bliver ældre. Det er kroppens celler, der ikke længere gendannes lige så effektivt og fejlfrit som i de yngre år. Men selvom vi ældes, gør vi det ikke i samme takt.

 

 

Evigt ung eller tidligt gammel

Nogle holder sig unge fysisk, og andre har en krop, der svarer til en ældre person, ældre, end de egentlig er. Hvorfor det er sådan, er stadig for en stor del et mysterium. Nogle forskere peger på genetikken som det udslagsgivende og andre på livsstil, men billedet er langtfra så simpelt.


”Vi er interesserede i at forstå, hvorfor man bliver sårbar over for sygdom, når man bliver gammel. Og særligt er vi interesserede i at finde på måder, hvorpå vi kan sikre, at man ikke får sygdomme,” fortæller læge Morten Scheibye-Knudsen, der leder gruppen på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.


AI (kunstig intelligens) har vist sig at have et stort potentiale i forbindelse med aldersforskning. Med AI kan man nemlig finde meget fine nuancer og mønstre, som det kan være svært for ikke at sige umuligt
for mennesker at detektere. Det har indtil videre – i samarbejde med det amerikanske firma Insilico
Medicine – resulteret i føromtalte blodprøvetest, som kan afsløre, hvor ”gammelt” ens blod er.


Hvor gammel er du - biologisk?

”De forskellige parametre i blodet ændrer sig alle sammen en lille smule med alderen. Selvom de ikke er forhøjede eller ændret væsentligt i forhold til det normale, så kan alle disse små ændringer tilsammen sige noget om vores biologiske alder,” forklarer Morten Scheibye-Knudsen.


Der findes andre test på markedet, for eksempel en, der ser på DNA-methyleringer, en proces, hvor methylgrupper bindes til DNA. De er dog dyre og kræver specielt udstyr. Fordelen ved en blodprøvetest
er, at den er så simpel og bruger de samme parametre, som bliver målt ved en almindelig standardblodprøve.

 

Værdierne skal blot behandles i et computerprogram, og så udregner computeren personens blodalder. Hvis blodalderen er lavere end det, der fremgår af personnummeret, er der sandsynlighed for, at man lever længere.

 

Skal forsinke aldring

En test, der kan forudsige en persons biologiske alder, kan bruges både klinisk og til forskning. Man kan bruge den til at give et fingerpeg om en persons sundhed og til at undersøge, om der er nogle interventioner, der kan ændre aldringsprocessen.
 
Det er velkendt, at rygning har stor indflydelse  på ældning, men der kan være andre ting, der tydeligt gør mennesker fysisk ældre, end de egentlig er. Og omvendt kan viden om og måling af blodalder være med til at finde veje til at forsinke aldring.
 
Det gælder for eksempel livsstilsfaktorer. Allerede i dag er der en lang række indikationer på, at motion, kost, stressniveau og generel sundhed har indflydelse på, om vi lever længere. Det kan testes yderligere, når man har et simpelt redskab som en blodprøvetest.
 

Livforlængende

Det kan også være i udviklingen af lægemidler, hvor enkle og billige alderstest kan være en hjælp i arbejdet på at finde frem til stoffer, som kan forlænge livet. Flere forskerhold verden over melder
om potentielle stoffer, der kan være med til at forsinke aldring. I hvert fald i mus og orme.
 
”Med alle de dyr, vi har testet, har vi på forskellig vis kunnet regulere, hvor hurtigt de ældes. Så vi ved, at aldringsprocessen kan reguleres. Men hvordan det virker på mennesker, kræver meget dyre og lange forsøg, hvor vi skal vente 30-40 år, før vi får resultater. Derfor er det vigtigt at finde markører, der hurtigere kan vise, om en behandling virker,” fortæller Morten Scheibye-Knudsen.
 

Bioanalytikere som fotografer

Der har i mange år manglet arbejdsredskaber til at måle på aldring. Og blodprøver er ikke den eneste form for test, hvor AI viser potentiale.
 
”Vi har jo mange forskellige forskningsprojekter i gang, blandt andet et, hvor en algoritme kan forudsige alder baseret på et fotografi af ansigtet. Hvis man ser meget ældre eller yngre ud, end man egentlig er, kan det også være en markør for, at man har øget eller mindre risiko for at dø,” fortæller Morten Scheibye-
Knudsen.

Det er især området omkring øjnene, der siger noget om alderen, og her kan algoritmen trænes til at genkende mikroskopiske alderstegn. Det kan ikke bare bruges til aldersrelaterede formål, men også som en indledende diagnostisk test i forhold til specifikke sygdomme. Hvilke vil Morten Scheibye-Knudsen helst ikke ud med endnu, da forskningen endnu ikke er publiceret. Men metoden er lovende.

”Vi kan forestille os, at bioanalytikere i fremtiden kan gå rundt med et kamera og tage billeder af patienterne, og på baggrund af det kan vi komme frem til en form for diagnose. Det er en fuldstændig
ikke-invasiv, billig og nem test,” fortæller Morten Scheibye-Knudsen.

AI vil ændre test markant

Faktisk er der ikke det område, hvor AI ikke kan hjælpe med at finde sundhedsmæssige tegn. Det gælder røntgenbilleder, hjernescanninger og bevægelser. For eksempel kan man med et kamera observere raske
og syge mus’ bevægelser og træne en algoritme til at opfange diminutive bevægelsesmønstre, der vil være typiske for en bestemt diagnose. Igen noget, der på sigt kan bruges, så mere invasive diagnostiske metoder som biopsier og blod i første omgang kan undgås.
 
”Typisk vil algoritmen finde noget, som vi som mennesker ikke rigtig har nogen forståelse for. Det kan være svært at finde ud af, hvad den egentlig beregner, for det kan være minimale ting, som det  menneskelige øje simpelthen ikke kan opfatte. Til disse komplekse mønstre er computere ekstremt gode. Meget bedre end mennesker.”
LinkedIn Email Twitter