Bioanalytikernes formand: "Show me the money"

Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, efterlyste en trepartsforhandling, der en gang for alle, ser på ligelønsgabet på ugens tjenestemandstirsdag. Læs hele Martinas tale.

OK21
mju_demo

Græsrodsbevægelsen #slutmed1969 har stillet et borgerforslag om et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, som indplacerede flere faggrupper for lavt. For at "råbe politikerne op" har der hver tirsdag været en event foran Christiansborg. Tirsdag den 18. maj 2021 var Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere, inviteret til at tale. Foto: Lotte Christensen.

Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Det talte ord gælder:

"Jeg hedder Martina Jürs. Jeg er formand for Danske Bioanalytikere.

Bioanalytikere analyserer alt, hvad der kommer ud af kroppen for at se, hvad danskerne fejler. 

Lige siden bioanalytikere organiserede sig i en fagforening, har vi kæmpet for ligeløn. Derfor støtter vi også op om tværfaglig tjenestemandstirsdag. Det er os med bloddråberne!

Men som Jan Gintberg sagde i Tæskeholdet:

”Danmark! Nu er den gal igen!”

Mit fag har udviklet sig, men lønnen er ikke fulgt med. 

Laboratorieanalyser har en lang historie, hvor de gamle grækere så på urin og smagte på den. Det gør vi ikke, men nogle af mine forgængere beskriver, hvordan man forsøgte at lave graviditetstest ved at sprøjte urin fra en mulig gravid ind i en tudse.

Vi dannede en fagforening i 1948. Vi kan se i vores gamle fagblade, at der allerede i 1951 var artikler om ligeløn! 

I starten var vi ansat som lægens medhjælp. Ikke mange kvinder arbejdede i 1950'erne. Det gjaldt også vores fag. Hospitalslaboranter havde et arbejdsliv på 5 år i gennemsnit i 1950’erne. De har nok arbejdet, til de blev gift. Hvert år blev forsvandt 20 % af medlemmerne og blev skiftet ud med nye. 

I dag er bioanalytikeruddannelsen en professionsbachelor på 3 ½ år. Det er et helt andet fag. Vores medlemmer arbejder i faget i mange år – og som en levevej. Ikke som et ”tidsfordriv” for lommepenge til vi bliver gift.

Sådan er historien for mange andre fag. Faget er professionaliseret.

Men er lønnen fulgt med? Nej. dbio fik den første overenskomst med Sygehusforeningen i Danmark i 1958. Lønnen blev fastsat ud fra den hidtil udbetalte løn. Siden da er verden forlænget med brædder. 

Efter tjenestemandsreformen blev vi indplaceret mere eller mindre efter den udbetalte løn ved overenskomstforhandlingen i 1972. 

Shit – det er nærmest, før jeg blev født. 

Forskellen er til at tage og føle på: Sammenligner vi løn og pension i gennemsnit for bioanalytikere med folkeskolelærere, som har samme uddannelseslængde, ligger bioanalytikere 8.000 kroner under. Hver måned.

Jeg vil ikke lange ud efter folkeskolelærere. Jeg er helt sikker på, at de ikke føler sig forgyldt. 

Men lønnen er ikke fulgt med faget. Det er ikke rimeligt.

Men har vi så bare accepteret tinges tilstand? 

Nej, allerede i 1972 sendte dbio sammen med fysio- og ergoterapeuter og jordemødre m.fl. et konfliktvarsel. Forligsinstitutionen udformede en forligsskitse, som vi stemte nej til, men resultatet af afstemningen blev samlet et ja.

I 1995 strejkede vi sammen med sygeplejerskerne. Efter en måned blev konflikten stoppet med et lovindgreb. Der blev nedsat kommissioner til at se på, hvordan overenskomsten kunne løfte lønnen. 

Amtsrådsforeningen – nu Danske Regioner – ville ikke anerkende problemet med ligeløn.

I 2008 strejkede vi sammen med Sundhedskartellet. Ligeløn var helt centralt. Sundhedskartellet accepterede efter 60 dages strejke, at overenskomsten ikke kunne løse problemet. Det skulle løses fra Christiansborg. 

Lyder det bekendt?

Endnu en lønkommission blev nedsat. Lyder det også bekendt?

I 2018 varslede vi alle strejke under parolen – nok er nok.

Hvad har det handlet om hver gang? Løn. 

Om at følge priserne. Mælk og rugbrød koster det samme for os alle. Men det har også handlet om ligeløn. Hver gang.

For det er ikke nok at følge med. 

Danske Bioanalytikere arbejder både i Sundhedskartellet, Forhandlingsfællesskabet og Ligelønsalliancen for ligeløn. 

Ved både OK18 og OK21 er der afsat ligelønspuljer. Vi arbejder i Ligelønsalliancen på fokus og opmærksomhed. 

Ved OK21 var en del af ”musketer-eden”, at vi efter forhandlingerne ville rette en appel til Christiansborg om at løse problemet.

Det er et langt sejt træk. Men måske er der momentum.

Flere politikere har meldt ud, at vi må se på reformen.

Men det er tid til at sætte handling bag ordene. Borgerforslaget bliver behandlet i Folketinget på torsdag. I øvrigt samme dag, som en strejke kan gå i gang for sygeplejerskerne.

Vejen frem er en trepartsforhandling med os, regeringen og de offentlige arbejdsgivere. 

Vi løser ikke løngabet over natten. Men vi kan tage hul på det.

Det er vores historie. Vi er brikker i puslespillet sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet er en brik i VelfærdsDanmark. 

Under corona-pandemien har mange faggrupper på rekord-tid sørget for, at Danmark kan fungere under pandemien. 

Mette Frederiksen sagde i starten af pandemien, at vi skal passe på de svage og de ældre. Men jeg vil sige, at vi skal også passe på de offentligt ansatte.

For at citere filmen “Jerry Maguire”: Show me the money!

Find nogle ”nye” penge. Se det som en langtidsinvestering i en velfærdssektor. Det er næppe tilfældigt, at der er stor mangel på bioanalytikere, SOSU-assistenter og sygeplejersker.

Vores medlemmer stemte et stort ja til OK21. Men vi har ikke stemt ja til, at lønefterslæbet fortsætter.

Jeg ved ikke, hvad der skal til for, at vi trænger igennem. 

Jeg vil gerne slutte med at takke græsrodsbevægelsen #slutmed1969. I er så seje!

I dag står vi i flere byer og forsøger at råbe politikerne op. Det er fedt at opleve den energi, der er. I giver en frisk nyt take på en – desværre – gammel dagsorden.

Stor tak til jer! 

Tak for ordet!"

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk