Video: Ny hjertekasse-teknologi skal give flere donorhjerter

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist 

Det er ikke kun i metaforisk forstand, at et varmt hjerte lyder mere tillokkende end et koldt hjerte.
Snart bliver ’varme’ donorhjerter en realitet på Rigshospitalet, som i 2016 forventer at tage en helt ny teknologi i brug ved hjertetransplantationer.

Donorhjertet fra den døde patient lægges i en såkaldt ’hjertekasse’, hvor det får tilført blod og ilt og holdes varmt, så det banker igen. Det betyder, at donorhjertet kan holde i op til 12 timer i hjertekassen inden transplantation.

Hidtil har man lagt donorhjerter på is, men så skal hjertet i løbet af 4-5 timer være syet ind i modtager-patienten og være i gang med at slå igen, for at operationen lykkes.

Venteliste til nyt hjerte

På Rigshospitalet forventer, at hjertekassen vil øge antallet af donorhjerter. Til gavn for de mange patienter, der hvert år står på venteliste til at få et nyt hjerte. I Danmark var det 24 personer i 2015.

”Vores mål er at øge donortallet fra 15 til 20 om året. Hvis vi kan gøre det, vil det være en kolossal gevinst og en succes,” siger hjertelæge Finn Gustafsson, der er medicinsk ansvarlig for Rigshospitalets hjertetransplantationsprogram og tidligere formand for Dansk Transplantationsselskab.

Siger jævnligt nej til organer

Finn Gustafsson fortæller, at man forventer at bruge hjertekassen under to omstændigheder.

Den ene er ved de såkaldt ’marginale donorer’ – det vil sige donorer, hvor man er i tvivl, om hjertet fra organdonoren er godt nok til, at det kan bruges. Men fordi man kan bevare hjertet i kassen i længere tid, kan vurderingen laves på et mere sikkert grundlag.

”Vi siger jævnligt nej til organer, fordi vi ikke tør tage dem. Hvis organdonoren for eksempel har en blodforgiftning eller har fået et stort hovedtraume, og der svømmer en masse hormoner rundt i blodet, så kan deres hjerte, når vi scanner det, se ud som om, det ikke virker særlig godt,” siger hjertelægen og fortsætter:

”Så tør vi ikke bruge det. Men med den her teknologi kan vi komme hjertet i kassen og vurdere det over nogle timer. Hvis det ser ud til at virke, kan vi bruge det til transplantation,” siger Finn Gustafsson.

Dyr teknik

Hjertekassen kan også med fordel bruges til transport af hjerter over lange afstande, forklarer Finn Gustafsson. Afstande er ikke et problem i Danmark, men det sker, at man får et hjerte fra f.eks. Norge og Sverige via organudvekslingssamarbejdet ”Scandiatransplant”.

På Rigshospitalet er det et specielt donorhold, som henter organerne. Fremover vil de i nogle tilfælde kunne bruge den varme hjertekasse frem for teknikken med is.

”Hvis det er en donor i Nordsverige, og vi kan se, at der bliver problemer med transporttiden, så kan vi bruge hjertekassen. Men planen er ikke, at donorholdet skal bruge hjertekassen i alle tilfælde. Hvis nu donoren er i Glostrup, og hjertet ser fuldstændig fint ud, så giver det ingen mening. Så vil vi bare gøre det på hel vanlig vis. For det er en dyr teknik,” siger Finn Gustafsson.

HJERTE-/HJERNEDØD

• ”Problemet er den her ’no touch’-periode, hvor man står og venter. Den varierer fra to til tyve minutter i de forskellige lande. Og det er jo lidt mærkeligt, at der skal være så stor forskel landene imellem.”
• ”Vi får hver eneste dag patienter ind, som har haft hjertestop i 15, 20 eller 30 minutter, hvor nogle af dem bliver genoplivet med godt resultat og går hjem. Så spørgsmålet er, hvornår man reelt er død,” siger Finn Gustafsson.
• Læs mere om de etiske dilemmaer ved hjertetransplansation i Fagbladet nr. 3 - 2016

LANGTIDSHOLDBAR

• ​I gennemsnit holder et donorhjerte i 14-15 år, men der er flere eksempler på 25 år eller mere.
• Rekorden er mere end 30 år.
• Man kan godt få et donorhjerte for anden gang, men det er overvejende patienter, der blev transplanteret som børn og efterfølgende får endnu et hjerte i 20-30-årsalderen.

Kilder: Dansk Center for Organdonation, Oplysning om Organdonation, Sundhedsstyrelsen