Sådan fik Lena og Mette lønkronerne tilbage

De fik det maksimale ud af to runder med forhandlinger om tilbageløbsmidler. I 2016 var det med bind for øjnene og en liste så lang. I 2017 vidste de to tillidsfolk på Klinisk Biokemi på Rigshospitalet, hvad de gik ind til, og det er en fordel, siger de.

Nyhed
web_Lena-og-Mette
”Det her resultat kommer af vedholdenhed og god dialog. Vi ved også godt, at vi ikke skal have alt igennem. Det er kompromiser og ”give and take”,” siger tillidsrepræsentant Mette Simon (th). ​​Foto: Kir Klysner

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Kir Klysner, journalist​​​​

Når der sker ”tilbageløb” til spiserøret eller på vandværket, så er det sjældent en god ting. Det kan nemlig betyde halsbrand og forurenet drikkevand. Men når det lykkes tillidsfolk at få fanget de lønkroner, som har mistet deres øremærkning, tilbage til kolleger, så er det en rigtig god ting.

På Klinisk Biokemisk Afdeling på Rigshospitalet har tillidsmandsrepræsentanterne Mette
Simon og Lena Karin Kongstrøm Daner-Thiesen fået det maksimale ud af forhandlingerne om de såkaldte tilbageløbsmidler.

”Man skal komme med en liste med gode argumenter, og så skal man stå fast,” siger bioanalytiker Lena Karin Kongstrøm Daner-Thiesen, som har været tillidsrepræsentant siden 2007.

”Inden forhandlingerne beder vi vores kolleger skrive til os, hvis der er noget nyt, de kan, som vi kan bruge som argumenter i forhandlingerne. De har måske fået en ny funktion eller kompetence i et apparatur. Det kan godt være, at det kun udløser et mindre beløb, men hvis man ikke får sagt det, så mister man jo pengene,” understreger Lena Karin Kongstrøm Daner-Thiesen.

Gennemtrævler lister hver måned​

Der er f.eks. noget at forhandle om, når en medarbejder med høj anciennitet og løn stopper, og en yngre medarbejder bliver ansat til en lavere løn, eller hvis en medarbejder ikke længere løser en opgave, som tidligere har udløst et tillæg. Og det skal der holdes et vågent øje med.

”Vi bruger tid hver måned på at gennemgå lønsammensætningen, som vi får tilsendt fra regionen. Vi noterer hvilke tillæg, der er blevet frigivet. Det er altid os, der skal bringe det i spil, men vi oplever også at ledelsen gerne vil forhandle om det her, ” fortæller Mette Simon, som siden 2012 har været tillidsrepræsentant på afdelingen sammen med Lena Karin Kongstrøm Daner-Thiesen.

Listen var lang i 2016

I 2016 gik de to tillidsrepræsentanter ind til forhandlingerne uden at kende rammen for, hvad der var af midler.

”Det betød, at vi sad med en liste så lang med ønsker. Efter en evaluering af processen, valgte man at melde ud, hvor meget vi hver især kan forhandle om, og det er vi rigtig glade for,” fortæller Mette Simon og understreger samtidig, at de har et godt samarbejde og en god dialog i det lokale MED-udvalg, med fællestillidsrepræsentanten på Rigshospitalet og med både ledelsen i Klinisk Biokemisk Afdeling og ledelsen i Diagnostisk Center.

”Det her resultat kommer af vedholdenhed og god dialog. Vi ved også godt, at vi ikke skal have alt igennem. Det er kompromiser og ”give and take”,” siger Mette Simon.

Ikke nok at rose medarbejdere

De to tillidsrepræsentanter forhandler på vegne af 115 kolleger, og det er lykkes dem i 2016-forhandlingerne at rykke 28 medarbejdere op på et højere løntrin.

”Vi kunne dokumentere, at der var 15 medarbejdere, der var på trin 7 og 8, som var gået på pension. Vi valgte at have fokus på dem, der var strandet på trin 6. Der var flere af vores kolleger, der havde stået på det trin i rigtig mange år. Vi fik simpelthen rodet bod på mange års uretfærdigheder for nogle af vores kolleger – desværre ikke alle, for der er en begrænsning,” fortæller Lena Karin Kongstrøm Daner-Thiesen.​

”Vi har også fokuseret på fastholdelse. Hvis vi skal holde på vores folk, så er det ikke nok at sige, hvor er vi glade for, at I er her. Vi er nødt til at have noget at give til folk,” siger Mette Simon.

Både hun og Lena Karin Kongstrøm Daner-Thiesen oplever, at de som tillidsvalgte får tiden til at forberede sig til forhandlingerne.

”Vi er glade for, at der er åbnet op for det her, og at der er en vilje til at forhandle. Det giver flere glade medarbejdere.”​​

  • Som ansat i en kommune, region eller i staten har du ret til en forhandling om din løn en gang hvert år. Det er f.eks. det såkaldte ”lokale økonomiske råderum” – også kaldet ”tilbageløbsmidler” eller ”genanvendelige midler”, som kan finansiere nye tillæg til din løn.
  • Det er midler, som bliver frigivet, f.eks. hvis medarbejdere med høj anciennitet og høj løn erstattes af mindre erfarne medarbejdere med lavere løn, hvis der er stillinger, som står ubesat i en periode, eller hvis en eller flere kolleger ikke længere får udbetalt et tillæg.

Kilde: Aftale om lokal løndannelse, Sundhedskartellet og  Danske Regioner​

Særligt benyttede sider på dbio.dk