Rapport: Sådan får man færre svingdørspatienter og sparer penge samtidig

Det danske sundhedsvæsen er presset af øgede medicinudgifter, lange ventelister og overbelægning. Danske Bioanalytikere har et bud på, hvordan man øger patienternes livskvalitet og sparer penge samtidigt.

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist 

bioanalytikerholdet

Det mobile sygehuslaboratorium i Køge er netop rullet på gaden. Laboratoriebussen kører i første omgang på en to-årig projektperiode og kan frit rekvireres af praktiserende læger, vagtlægen eller sygehusets akutafdeling. Foto: ​Bo Simonsen, Region Sjælland.

Sundhedsminister Sophie Løhde kalder overbelægning på danske sygehuse for uværdigt, og varsler derfor med en række initiativer, der skal rette op på problemet. Sophie Løhde kritiserer både regionerne og kommunerne for at gøre ældre svage patienter til svingdørspatienter.

Danske Bioanalytikere, der organiserer bioanalytikerne, der arbejder på laboratoriet på blandt sygehuse og i lægepraksis, rækker derfor hånden frem til ministeren. Fagforeningen peger på potentialet ved at flytte ikke alene prøvetagningen, men også analyserne ud i borgernes eget hjem.

”Vi foreslår, at der oprettes mobile laboratorier, mobil prøvetagning og prædiagnostiske teams ude i kommunerne for på den måde at reducere antallet svingdørspatienter og samtidig øge livskvaliteten for nogle af de svageste patienter. Det giver rigtig god mening for både den enkelte og samfundet,” siger Martina Jürs, der er næstformand i Danske Bioanalytikere.

Mere livskvalitet for færre penge

fra bioanalytikerne og kommet frem til, at man samlet set vil kunne spare et sted mellem 215-650 mio. kroner årligt i sundhedsvæsenet, hvis forslaget blev til virkelighed. Men udfordringen er ikke mindst den måde, man finansierer sundhedsvæsnet på i dag.

”Potentialerne vil næppe kunne realiseres inden for de helt aktuelle rammer, hvor finansieringsordninger og incitamenter på mange måder modvirker omkostningseffektive arbejdsdelinger og tæt sammenhæng på tværs af sektorer og sundhedsaktører,” hedder det i rapporten.

”Det er virkelig ærgerligt, at systemet bremser de gode initiativer. Undersøgelsen fra Implement viser, at der et kæmpe potentiale for gøre tingene både bedre og billigere, men her står finansieringsmodellerne i vejen. Det bør laves om, ikke mindst når man taler om borgernes sundhedsvæsen,” siger Martina Jürs med henvisning til Sundhedsministeriets kommende plan for det borgernære sundhedsvæsen.

Bussen kører allerede

På det konkrete plan handler rapporten og forslaget fra Danske Bioanalytikere om, at borgerne ikke skal komme til hospitalet for at få taget blodprøver, lavet analyser, foretaget kontroller mv. I stedet skal laboratoriet komme ud til borgerne og være med til at få stillet den rigtige diagnose hurtigere.

I Køge har man netop sendt, hvad man kalder for ’verdens første mobile sygehuslaboratorium’ på gaden.

”Nogle gange vil analyserne i eget hjem kunne forhindre en unødvendig indlæggelse. Andre gange vil det være en stor hjælp, at vi allerede har valide analyser til rådighed, når en patient alligevel skal indlægges. Dermed kan patienten køres direkte til den relevante afdeling og skal ikke ligge og fylde op i akutmodtagelsen”, sagde overlæge og formand for Dansk Selskab for Akutmedicin, Dan Brun Petersen, i forbindelse med lanceringen af laboratoriebussen. 

Læs også: Så ruller bussen i Køge: Håber den bliver lige så populær som Hjem-Is-bilen

SADAN_SPARER_VI_650_MILLIONER_I_SUNDHEDSVAESNET
​Kilde: Danske Regioner, Hvidovre Hospital og Implement – figur s. 15 i rapporten tilpasset. Alle tal er rundet ned til nærmeste hele tal.

FAKTA: SPAR 650 MIO

​En investering, som styrker den diagnostiske indsats og monitorering af sygdomme i det borgernære sundhedsvæsen, kan have potentialer, der svarer til at reducere de samlede årlige sundhedsudgifter med 215-650 mio. kr.

... Men også forbedre
mulighederne for at undgå unødvendige indlæggelser og herunder akutte
kontakter til hospitalsvæsenet.

Potentialerne vil næppe kunne realiseres inden for de helt aktuelle rammer, hvor finansieringsordninger og incitamenter på mange måder modvirker omkostningseffektive arbejdsdelinger og tæt sammenhæng på tværs
af sektorer og sundhedsaktører.

Kilde:

​Denne artikel er oprindelig udgivet d. 13/9-2015.