Sådan får misbrugere en god oplevelse, når de skal under nålen
På Vejle Sygehus er der mindst tre personer til at sørge for, at misbrugere kan få en god oplevelse i blodprøvetagningen og får taget de nødvendige prøver. En gadesygeplejerske, en anæstesisygeplejerske og en laborant eller bioanalytiker.
Af Kir Klysner, journalist
Der er mindst tre hjælpere i det her eventyr. Først fik gadesygeplejerske i Vejle Kommune Trine Halle ideen og kontaktede Lene Jakobsen, som er afdelingsbioanalytiker på Immunologi og Biokemi på Vejle Sygehus, for at høre, om de kunne give misbrugere en ekstra service i blodprøvetagningen.
Misbrugere kan selv have svært ved at finde en egnet blodåre at stikke i. Ligesådan er det en udfordring for laboranter og bioanalytikere, når der skal tages blodprøver. Derfor må der ofte et ultralydsapparat til, og nu har gadesygeplejersken en fast aftale med blodprøvetagningen på Vejle Sygehus.
I samlet flok til sygehuset
Gadesygeplejersken møder fx patienterne på misbrugscenteret og på forskellige væresteder for socialt udsatte og sørger for, at de ankommer i samlet flok til Immunologi og Biokemi på Vejle Sygehus. Her er Gitte Quist Jensen en af de laboranter, som står klar til at hjælpe. Hun har teamet up med en anæstesisygeplejerske.
”Vi prøver altid først uden ultralydsapparatet, men det er svært at stikke misbrugere, for deres
årer bliver hårde. Anæstesisygeplejersken bruger så ultralydsapparatet. Hun stikker, og jeg sikrer, at vi får de rigtige glas og i den rigtige rækkefølge,” fortæller Gitte Quist Jensen, som er glad for at være med til at give de her patienter en vigtig håndsrækning.
”Det er afvekslende og spændende at have denne opgave. De patienter, vi møder igennem det her projekt, er nervøse, når de kommer, men de er også taknemmelige bagefter, fordi der er nogen, der tager sig af dem.
Venescannere er ikke gode nok
Afdelingsbioanalytiker Lene Jakobsen fortæller, at det så vidt muligt er de samme bioanalytikere og laboranter, som borgerne møder i det her projekt.
”For os er det vigtigt, at opgaven bliver løst godt til alles tilfredshed. Det er dejligt med et samarbejde på tværs af afdelinger og kommunen, der bare fungerer, og det er rigtig godt, at gadesygeplejersken skaber tillid hos de borgere, som er utrygge ved systemet.”
Det er ressourcekrævende, at der både er en anæstesisygeplejerske og en laborant eller bio- analytiker på opgaven, men det er nødvendigt lige nu, forklarer Lene Jakobsen.
”Vi har i afsnittet afprøvet nogle venescannere for at have vores egen løsning. Vi synes ikke, at de er gode nok til misbrugerne, hvor vi skal anvende de meget dybere liggende vener.”
Gadesygeplejersken følger op
Gitte Quist Jensen er glad for samarbejdet med anæstesisygeplejersken – de har hver deres stær-ke sider.
”Anæstesisygeplejerskerne er jo vores venner. Jeg kan ikke bruge ultralydsapparatet, for det er svært at se, hvad der er hvad. Men de er vant til det. Man kan også se, at der er en forskel på, hvordan vi stikker. Jeg vil gerne gøre det så blidt som muligt, men anæstesisygeplejersken er vant til at stå med akutte patienter, og nålen skal bare ind. Det er fint i den her situation, hvor vi skal hjælpe patienten.”
Det er forskelligt, hvad patienterne undersøges for. Det kan være, at de går til kontrol for deres blodtryk, diabetes eller skal undersøges for hepatitis.
Det er gadesygeplejersken, der følger op på svar, sammen med patienternes egen læge eller den afdeling på sygehuset, som patienten er tilknyttet. Der er også andre, der følger med i blodprøvetagningen. Det kan fx være en socialrådgiver. Projektet omfatter både Vejle og Fredericia Kommuner.
