Så ruller bussen i Køge: "Håber den bliver lige så populær som Hjem-Is-bilen"

Verdens første sygehuslaboratorium på hjul vil fra 1. september køre ud til især skrøbelige og ældre borgere i Køge Kommune. Visionen om en mobil analysetjeneste har tre år, omhyggelige overvejelser samt et par forsinkelser på bagen.

Nyhed

Af Helle Broberg Nielsen, journalist

pierreogbussen
Manden i midten, Pierre Bouchelouche, kalder laboratoriebussen i Køge for "verdens første mobile sygehuslaboratorium." Pierre Bouchelouche er ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Køge Sygehus. Foto: Bo Simonsen, Region Sjælland.

”Jeg håber, at den bliver lige så populær som Hjem-Is-bilen”, skæmtede Pierre Bouchelouche, ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Køge Sygehus.

Bemærkningen faldt fredag den 28. august under præsentationen af, hvad overlægen selv kalder ”verdens første mobile sygehuslaboratorium”; hans hjertebarn – som han dog i sit oplæg også gav masser af andre gode folk kredit for at have medvirket til udviklingen af.

Ikke mindst var der en fremhævelse på hans power point-fremvisning og en højtideligt overrakt blomsterbuket til bioanalytikerunderviser Susanne Andresen – ”Min åndelige vejleder”, som Bouchelouche generøst sagde.

Formål: at reducere indlæggelser

Den notorisk innovative laboratorieoverlæge fik selv den første spæde idé til en laboratoriebus for godt tre år siden. Den opstod, efter at han sammen med to sygeplejersker havde færdiggjort et projekt med at gennemgå en række patientjournaler for at se, hvad der var opstået af fejl og utilsigtede hændelser undervejs i de pågældende patientforløb.

Tallene for indlæggelser med én dags varighed tydede på, at mangel på adgang til hurtige diagnostiske undersøgelser var et omdrejningspunkt. Den type indlæggelser var der eksempelvis ca. 3500 af på sygehuset i 2010. I stedet for at indlægge, især de ældre og ofte skrøbelige borgere med kroniske lidelser kortvarigt og alene for at få overblik over deres laboratorieværdier, burde prøvetagning kunne foretages i borgerens eget hjem og som led i en videre behandling i hjemmeplejens regi, indså han.

labbussen

Og det var den vision, der derefter blev solgt til sygehusledelsen, Region Sjælland og Køge Kommune.

Mindre pres på akutmodtagen

Også folk fra sygehusets akutafdeling har siddet i udviklingsgruppen, og den fungerende overlæge derfra, Dan Brun Petersen, har store forventninger til laboratoriebussen.

”Nogle gange vil analyserne i eget hjem kunne forhindre en unødvendig indlæggelse. Andre gange vil det være en stor hjælp, at vi allerede har valide analyser til rådighed, når en patient alligevel skal indlægges. Dermed kan patienten køres direkte til den relevante afdeling og skal ikke ligge og fylde op i akutmodtagelsen”, pointerede han i sit oplæg på pressemødet.

Bussen, der er specialbygget på Roslev Karosserifabrik og udstyret med analyseapparater fra Radiometer, Roche, TrioLab og Siemens, bliver bemandet med – på skift – seks faste bioanalytikere og en sygeplejerske.

Analyserepertoiret er alle de gængse analyser inden for blodbillede, væsketal, levertal, nyretal, syrebase-status, urinundersøgelser samt elektrokardiogram, knap 50 parakliniske undersøgelser i alt. Svartiden for alle analyser og undersøgelser er på under 30 minutter, og behandlerteamet råder desuden over et udvalg af medicin og infusionsvæsker, så behandlingen kan påbegyndes med det samme efter anvisning fra den behandlende læge. 

Samarbejde på tværs

Det mobile sygehuslaboratorium fungerer i første omgang i en to-årig projektperiode og kan her frit rekvireres af praktiserende læger, vagtlægen eller sygehusets akutafdeling. De vil efterfølgende få analyseresultaterne overført elektronisk og bliver desuden telefonisk eller via Skype briefet af sygeplejersken.

Det er idéen, at kommunens et år gamle akutteam skal kunne forestå den videre behandling og pleje af patienter, der enten bor i eget hjem eller på et plejecenter.  Mette Hartvig Jensen er en af de bioanalytikere, der for to år siden søgte om at få tjansen med at sidde bag såvel rat som analyseautomater i det rullende laboratorium.

”Det er spændende. I staten var der måske en anelse skepsis, da det endnu ikke var afklaret, hvordan med arbejdstider og den slags. Men processen har også været flere år under vejs, og nu ser det lovende ud. I sidste uge var vi på et lille roadshow ud til praktiserende læger i Køge Kommune for at præsentere dem for bussen”, siger hun.

Vejen er åben

Også bioanalytikerunderviser Susanne Andresen - Bouchelouches vist nok også ret så praktiske sparringspartner i visionsforløbet - er lettet og forventningsfuld. Der har i forløbet været flere hurdler, der skulle overvindes; politiske, bevillingsmæssige og tekniske, og derfor er premieren blevet udskudt et par gange.

Susanne Andersen skal ikke selv bemande bussen, men kører med de første dage, og fungerer i øvrigt som bindeled til kommunen. Susanne Andresen understreger, at det faktisk først er nu, at det vil vise sig, hvordan den omkringkørende laboratorieservice finder bedst mulig anvendelse; det afhænger af, hvordan læger, vagtlæger og akutafdelingen tager muligheden til sig.

”Jo, man kan godt sige, at vi asfalterer, mens vi kører. Men nu kører den! ”, siger hun og smiler bredt med tommeltotten i vejret.

Læs også: dbio: Sådan sparer vi 650 millioner i sundhedsvæsnet

FB_anja_labbus_web
Mette Hartvig Jensen (bagerst) er en af de bioanalytikere, der for to år siden søgte om at få tjansen med at sidde bag såvel rat som analyseautomater i det rullende laboratorium. Foto: Anja Lykke Nielsen Aakeson 

​FAKTA: SPAR 650 MIO

En investering, som styrker den diagnostiske indsats og monitorering af sygdomme i det borgernære sundhedsvæsen, kan have potentialer, der svarer til at reducere de samlede årlige sundhedsudgifter med 215-650 mio. kr.

... Men også forbedre
mulighederne for at undgå unødvendige indlæggelser og herunder akutte
kontakter til hospitalsvæsenet.

Potentialerne vil næppe kunne realiseres inden for de helt aktuelle rammer, hvor finansieringsordninger og incitamenter på mange måder modvirker omkostningseffektive arbejdsdelinger og tæt sammenhæng på tværs
af sektorer og sundhedsaktører.

Kilde:

Særligt benyttede sider på dbio.dk