Psykolog: "Husk din egen iltmaske først"
Hold pauser og pas på hinanden. Et sundhedsvæsen i højt alarmberedskab over flere måneder kan sammenlignes med at arbejde under ekstreme forhold i konfliktzoner, siger Mozhdeh Ghasemiyani fra Læger uden Grænser.
Af Helle Broberg Nielsen, journalist
For de ansatte i sundhedssektoren har de seneste ugers sociale undtagelsestilstand mange steder givet knald på med overarbejde, ekstra vagter og helt nye opgaver. Kombineret med en særlig udsathed over for den nye, lumske virus. Og uden at have udsigt til en udløbsdato på sundhedskrisen, som også presser dem, når de har fri.
Det er alt sammen faktorer, konstaterer Mozhdeh Ghasemiyani, der over tid kan være med til at udløse stress og udbrændthed. Det gælder også, selvom man oplever sit arbejde som meningsfuldt og hellere end gerne give den en ordentlig skalle for fællesskabet. Ghasemiyani er psykolog hos Læger uden Grænser og underviser, rådgiver og debriefer sundhedsprofessionelle, der er udsendt til katastrofer og konfliktzoner. Hun er desuden med i et netop nedsat corona-ekspertpanel hos Dansk Psykologiforening.
Nervesystemet i højeste gear
”Vores udsendte rejser ud, fordi de gerne vil gøre en forskel og føle sig som en del af noget større. Det føles stærkt meningsfyldt, og derfor ønsker en del at komme ud igen og igen. Med de kan også blive ramt af udbrændthed og i ekstreme tilfælde endda af PTSD. Mange ansatte i sundhedssektoren har ofte også idé om, at de vil gøre noget for andre. Det betyder, at de kan have en tilbøjelighed til at overinvolvere sig og overforbruge deres energi. I særlig grad i en krisesituation, hvor arbejdspresset vokser,” advarer hun.
Det gælder også fx de bioanalytikere, vurderer hun, der med stor entusiasme har kastet sig ind i samarbejdet om at sætte nye analyser op, har taget ekstra vagter og været opfindsomme med hensyn til at tackle både problemer med test-kapacitet og smittefare. Der kan være er en høj pris at betale mentalt, hvis de ikke sørger for at – ja, passe på sig selv, som hun siger.
”Stress er fint i korte perioder, fordi det sætter nervesystemet op i højeste gear og udløser velværehormoner. Men akkumuleret stress er skadeligt, det ved vi jo. Den begejstring og eufori, man måske oplever i starten, kan blive afløst af en følelse af meningsløshed og tomhed, når det viser sig, at det er et maratonløb, man er i gang med. Det er umuligt at holde energien oppe over længere tid, hvis man ikke også er bevidst om at opbygge sig selv under vejs. Eksemplet med moderen og iltmasken i flyveren er meget præcist. Husk din egen iltmaske først!”
Klare rammer, god kommunikation
Skal et nedbrud tages i opløbet, er det nødvendigt at lære sine egne stresssymptomer at kende. De er individuelle og kan optræde i mange forklædninger, påpeger psykologen.
”Det er ikke alle, der er bevidste om deres egne begyndende tegn på stress. Her er det godt at have en person, der kender en – partneren, en god ven eller en ”makker” på jobbet - som kan holde øje med, om man er ved at ændre adfærd. Og omvendt. I det hele taget spiller ikke mindst kollegerne en kæmperolle i forhold til, hvordan vi passer på hinanden på en arbejdsplads. I en krise som den nuværende er der brug for, at man er ekstra opmærksomme på hinanden. Især på de sårbare og dem, der måske har udfordringer på hjemmefronten,” siger Ghasemyiani.
Hun pointerer, at i kriser er klare rammer og god og rettidig kommunikation essentiel. Det er først og fremmest organisationens og lederens opgave.
”Og tal åbent om stress. Det bør ikke være et tabu. Heller ikke i en situation, hvor der bare er travlt, og arbejdspresset er enormt. Man kan gøre det til en god vane at tjekke ind ved vagtskifte med at høre, hvordan alle i teamet har det, og dér sørge for at få sat nogle klare rammer for dagen, ”anbefaler Ghasemiyani.
Den enkelte medarbejder skal desuden huske at holde sine pauser. Seriøst. Forlade afdelingen, om muligt. Trække frisk luft dybt ned i lungerne. Lukke lidt ned.
”Stressforebyggelse handler ellers bare om alt det basale: Spise sine måltider regelmæssigt. Holde fri. Få sovet tilstrækkeligt. Og hele tiden huske, at du alligevel ikke kan hjælpe andre, hvis du selv går ned. Så pas på dig selv først,” siger psykologen.
Stresssymptomer kan variere fra person til person. Nogle kan mærkes som kropslige reaktioner, mens andre påvirker følelseslivet og de kognitive funktioner. Et af de mest almindelige stresssymptomer er glemsomhed. Andre er kort lunte, manglende overblik og fokus, forandret appetit, småinfektioner, hovedpine, træthed, søvnløshed, ulyst til at gøre dét, man ellers holder af at gøre. En tendens til at isolere sig. Angst.
