Pressemeddelelse: Offensiv teststrategi medfører allerede nu rød kurve på sygehuslaboratorier
Lange svartider på covid-19-prøver og et stigende antal falsk negative underminerer pointen med massetest, mener Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere. Hun efterlyser bedre sammenhæng mellem forventninger og analysekapacitet.
Der er travlt på de klinisk mikrobiologiske afdelinger på sygehuse og hospitaler i hele landet. Pressefoto: René Odgaard, Region Syddanmark
Mens antallet af indlagte covid-19 patienter holder sig langt under Magnus Heunickes efterhånden velkendte grønne kurve, har introduktionen af den nye brede teststrategi til gengæld skabt et endnu større pres på de mikrobiologiske sygehuslaboratorier.
Her har alle mand været på dæk siden begyndelsen af marts, der analyseres mange steder i døgndrift, og overarbejdet hober sig op i forsøget på at holde trit. Travlheden viser sig i klager over ventetider på svar, der ofte overskrider de lovede 48 timer. Indimellem med op til tre-fem døgn.
Test giver kun et øjebliksbillede
“Som bioanalytikere ved vi, at PCR-analyser, som er den type test, man på nuværende tidspunkt bruger til at undersøge podningerne for covid-19, kun giver et øjebliksbillede. Er der er stor forsinkelse på analysen, kan du i mellemtiden blive smittet, og så gælder svaret jo ikke længere,” siger Martina Jürs, der er formand for bioanalytikernes fagforening og fortsætter:
“Derfor er der efter min bedste overbevisning en stor risiko for, at vi får brugt alt for meget energi og ressourcer på at teste en masse raske mennesker, uden at det tjener det egentlige formål, nemlig at få styr på den her virus.”
Mange test giver travlhed
Martina Jürs forklarer, at genåbningen af sundhedsvæsnet også er med til at udfordre de mikrobiologiske laboratorier.
”De mikrobiologiske laboratorier kan ikke længere i samme grad trække på arbejdskraft fra bioanalytikere fra andre laboratoriespecialer. I takt med at sundhedsvæsnet skal normalisere sine aktiviteter, er der nu igen brug for dem i ambulatorierne, i blodbanken, til at mikroskopere kræftvæv eller foretage scanninger og funktionsmålinger, ” pointerer formanden for Danske Bioanalytikere.
Udrulningen af prøvetagning for antistoffer, der måske kan angive, om en person har været smittet, kommer også til at lægge beslag på laboratoriekapacitet, tilføjer hun.
Flere test lig med flere falsk negative
Med den udbredte massetestning vil der komme flere falsk negative prøvesvar, og det kan svække tilliden til teststrategien og skabe forvirring om det egentlige formål med at teste bredt.
”Når man skal undersøge flere med milde eller ingen symptomer, vil vi se endnu flere falsk negative prøvesvar, simpelthen fordi coronavirus ikke er ret meget til stede i starten af sygdommen, og det derfor er svært at få virus nok med i prøvematerialet,” forklarer Martina Jürs og fortsætter.
“Det er almen kendt, at alle laboratorietest har en række svagheder, som gør, at de kan vise det forkerte resultat, og den største fejlkilde er dårligt prøvemateriale. Dårligt prøvemateriale, i dette tilfælde en slimklat fra halsen, der ikke indeholder nok virus til, at analysemaskinen viser, at du har coronavirus, selvom du faktisk har sygdommen. Det giver en såkaldt falsk negativ test,” siger Martina Jürs.
Historien har været bragt i:
TV Avisen af flere omgange, indslaget starter bl.a. 21:40 og 51:48
https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen-morgen_-kl-0800_1000_184687
Radioavisen af flere omgange.
https://www.dr.dk/radio/p4/radioavisen/radioavisen-2020-05-09-06-00
Ritzau har taget historien, som kører på mange forskellige medier bl.a.:
https://www.a4nu.dk/artikel/flere-test-oeger-presset-paa-analyseberedskabet
https://faa.dk/artikel/flere-test-øger-presset-på-analyseberedskabet
DR.dk har en større artikel med flere bioanalytikere:
