Patientsikkerheden udfordret: En ud af tre arbejdspladser i tvivl om ærmeregler

Af Niels C. Jensen, journalist og Helle Broberg Nielsen, journalist

Kun lige over halvdelen af dbio’s arbejdsmiljørepræsentanter kan svare ”ja, altid” på spørgsmålet om, hvorvidt deres egen arbejdsplads overholder Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”, altså den del, der præciserer kravet om korte uniformsærmer ved enhver form for patientkontakt.

48 ud af 149 svarer ”Ja, næsten altid”, mens to respondenter svarer, at reglerne ”aldrig” overholdes, og tre, at ”de brydes ofte”. Det vil sige, at over en tredjedel oplever, at reglerne i varierende grad udfordres.

Patientkonktakt eller ej?

Det viser en rundspørge, fagbladet har foretaget blandt alle arbejdsmiljørepræsentanter på danske bioanalytikerarbejdspladser.

149 arbejdsmiljørepræsentanter, fortrinsvist på hospitalerne, men også i almen praksis, i private virksomheder og forskningsenheder, har besvaret et spørgeskema, hvormed fagbladet forsøger at gøre status tre år efter sagen på Hvidovre Hospital. Her blev to bioanalytikere afskediget, fordi de med henvisning til deres religion nægtede at gå med korte ærmer.

Det skal lige præciseres, at det ikke fremgår af besvarelserne, i hvor høj grad eller hvor ofte reglerne brydes. Eller med hvilken begrundelse. Ligesom der tilsyneladende – fremgår det af de skriftlige tillægsbesvarelser – kan være en vis diskussion om, hvornår man som bioanalytiker har patientkontakt.

De andre er dog de værste: Her er det kun 26 af de adspurgte, der svarer ”altid”, når det gælder om, hvorvidt de øvrige faggrupper på arbejdspladsen overholder reglerne for korte ærmer. Sammenlagt 13 respondenter angiver, at reglerne ”aldrig” overholdes eller ”ofte brydes”.

Brud påtales ikke altid

Lægerne tager sig åbenbart nogle friheder: 10 af dem, der i besvarelserne påpeger problemer hos andre faggrupper, ser dem som de mest problematiske. Mens seks mener, at sygeplejersker også kan have svært ved at leve op til reglementet. Retfærdigvis skal det understreges, at tallene her er meget små.

21 af respondenterne har oplevet brud på ærmereglerne på deres arbejdsplads. I de skriftlige besvarelser lyder det, at ledelsen ikke altid tager affære, når det er sker. Der synes også at herske en vis forvirring om, hvilke regler der egentlig gælder. En fjerdedel af besvarelserne angiver, at man ikke kender Sundhedsstyrelsens vejledning.

Mens over halvdelen svarer, at arbejdspladsen har egne lokale regler. Dog svarer kun fire arbejdsmiljørepræsentanter, at reglerne afviger fra Sundhedsstyrelsens regler.

Overtrækstrøjer i albuelængde

Og hvordan afviger de så, reglerne? 12 arbejdsmiljørepræsentanter angiver, at det er muligt at benytte ”skåneærmer eller lignende”. Mens ni arbejdsmiljørepræsentanter svarer, at det er tilladt at gå med lange ærmer på grund af kulde.

Ingen svarer til gengæld bekræftende på, at ”man kan med henvisning til religiøse eller kulturelle normer få lov til at gå med lange ærmer.” Det samme gælder på spørgsmålet ”Personlige præferencer og tøjvalg gør det tilladt at gå med lange ærmer.”

Dermed kan man med en vis rette konkludere, at det betragtes som acceptabelt at henvise til kuldeskærhed, men ikke til kultur, hvis man foretrækker at blotte en mindre del af sine overarme.

At der her så måske kan være tale om et overlap, fremgår af en af de skriftlige uddybelser; her henvises der forsigtigt til, at de overtrækstrøjer, der er en del af uniformssortimentet, sommetider bruges i så store størrelser, at de når ned over albuen.

Og ofte af kvindelige medarbejdere, der af religiøse årsager finder det grænseoverskridende at gå med de meget korte ærmer, som standarduniformen foreskriver.

At hospitalerne heller ikke altid gør det nemt at leve op til reglerne, antydes i en anden skriftlig besvarelse. Her oplyses det, at det er udbredt at benytte privat tøj, trøjer og bukser, da der ”aldrig er rent tøj i depotet.” 

Læs også:

• Underviser og AMiR på Herlev: ”Medarbejderne klager over, at de fryser, derfor får de engangsjakker” (1/5-2017)
• Kritikere af ærmeregler: Der er ingen videnskabelig dokumentation (2/5-2017)
• FTR på Hvidovre tre år efter ærmesag: ”Der er vist styr på det nu” (3/5-2017)
• Institut for Menneskerettigheder opgav undersøgelse af korte ærmer og kultur (4/5-2017)
• AMiR på Vejle Sygehus: ”Vi har lige haft en specialestuderende, som gik med lange ærmer” (5/5-2017)

Fagbladet gør status tre år efter sagen på Hvidovre Hospital, hvor blev to bioanalytikere afskediget, fordi de med nægtede at gå med korte ærmer.  

Dette er artikel nr. 1 ud af 6.

Sundhedsstyrelsen opstiller tre generelle hygiejniske krav, der bør være opfyldt for alle ansatte, der har kontakt med patienter/borgere, deres udskillelser eller deres nærmiljø. deres nærmiljø. Nemlig at de ansatte:

• har let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne.
• bærer tøj med korte ærmer.
• har let adgang til relevante værnemidler.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011.