Patienterne scannes på parkeringspladsen i Aalborg

Fire skurvogne og en kæmpe anhænger med en mobil PET/CT scanner er nordjyske bioanalytikeres arbejdsplads indtil december. ”Det går fint, og patienterne synes, det er hyggeligt, men også lidt koldt,” fortæller Ellen Olsen.

Nyhed
parkeringspladsen

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Nuklearmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har siden maj i år boet på hospitalets parkeringsplads. Hver dag er to bioanalytikere på arbejde i den mobile scanner. Foto: Lars Horn

Som det har gjort så tit i denne sommer, siler regnen ned. Patienter og personale i uniformer bevæbnet med paraplyer, går fra den ene hvide skurvogn til den anden. Udenforstående må undre sig. Hvad er det, der foregår?

Jo, det er såmænd en del af nuklearmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, som siden maj i år er flyttet ud på hospitalets parkeringsplads. Her scanner bioanalytikere og radiografer patienter i den mobile  PET/CT scanner, som befinder sig i en kæmpe anhænger. Ved siden af fire skurvogne.

Den intermistiske hospitalsafdeling er stillet op, fordi Region Nordjylland har bevilget penge til to nye scannere fra Siemens. De skal afløse afdelingens to gamle, udtjente GE scannere.

Problemet er bare, at sådan to kæmpemaskiner ikke installeres med et snuptag.

Tre måneders installation

”Det tager godt tre måneder at skille en scanner ad, samle den nye, lave en masse kontroller, sætte skanprotokoller op, og så skal der læres personale op, da vi ikke er vant til at scanne på Siemens scannere”, forklarer bioanalytiker Ellen Olsen fra Nuklearmedicinsk Afdeling.

Hun er en af de fem bioanalytikere, som i perioder er udstationeret ved den mobile  scanner på parkeringspladsen.

”Vi var nok lidt betænkelige inden, men  det går rigtig godt. Alle er glade. Også patienterne, ” konkluderer hun.

Får en masse frisk luft

Skurvognene fylder godt op på parkeringspladsen. En skurvogn huser fysikeren, som skal løse problemerne, hvis scanneren driller. I en anden er kaffestuen. En tredje vogn er delt op i; venteværelse, toilet og et rum, hvor bioanalytikerne lægger venflon på patienterne.

Vogn fire huser et optræksrum, hvor personalet modtager de sporstoffer, som patienten skal have injiceret inden scanning, et injektionsrum og et hvilerum, hvor patienten ligger en halv time  inden billedoptagelsen. Endelig den store anhænger med den mobile  Siemens PET/CT scanner.

Vognene er ikke forbundet, så patienter og personale går fra vogn til vogn. Derfor har de også flere paraplyer, som der har været god brug for i den regnvåde sommer. Men når solen så tittede frem, har patienterne kunnet sidde uden for på en bænk, snakke sammen og slikke sol.

For koldt for nogle

”Patienterne synes  faktisk, at det er hyggeligt. De er overraskede over, at det kan lade sig gøre, og de synes, at det er dejligt at komme udenfor ”, fortæller Ellen Olsen.

Nogle af patienterne er dårlige og fryser let.
”Vi har en masse sygehustæpper, som patienterne kan svøbe sig i, så de holder  varmen”, siger Ellen Olsen.

I øjeblikket scanner de otte patienter om dagen, men  de forsøger  at planlægge til ni patienter dagligt.

Giver ikke kontrast

Kun nogle patienter kan komme i den mobile  scanner. Bioanalytikerne udfører kun lavdosis PET/CT scanninger. De scanner ikke patienter, som skal have kontrast.

Ellen Olsen forklarer:
”Der er en risiko for, at patienter, der får kontrast, ikke kan tåle det. Måske får de et anafylaktisk chok, og da hjertestopholdet ikke kommer ud på parkeringspladsen, vil det være  alt for risikabelt. Hvis patienterne bliver dårlige, skal vi ringe 112”.

Der er ingen læge til stede, så bioanalytikerne ringer til lægen i afdelingen, hvis de har et lægefagligt spørgsmål. De har heller ikke en arbejdsstation, hvor de kan fusionere  billederne fra CT- og PET scanningen. I stedet sender de rådata ind til en kollega ved den nye scanner i afdelingen.

Skal være humørspredere

På det faglige område gør bioanalytikerne næsten som de plejer, men  patienterne har brug for mere omsorg end normalt.

”Det fungerer, og alle er glade, men der er flere ting i den daglige  rutine, som vi skal kunne tackle. Når det for eksempel regner, skal vi være i lidt mere festligt humør, for at patienterne ikke synes, det hele bare er ekstra træls! De er jo fyldt med tanker i deres hoveder. De har fået at vide, at de enten har kræft, eller de er i udredning. Så vi skal smile mere og få dem til at føle, at der er hyggeligt ude ved os” siger Ellen Olsen.

Og patienterne siger da også, at de synes, det er sjovt at sidde i sådan en vogn, men  når det er koldt og surt, skal bioanalytikerne gøre sig ekstra umage for at give dem en god oplevelse.

”Jeg ser tit lige patienterne an, for hvis de er til det, kan man godt lave lidt sjov med dem. Vi kan også have nogle vældigt spændende og sjove samtaler med patienterne”, siger Ellen Olsen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk