Om virtuelle vitser og værdien af en kollegial kaffesnak

I denne uge skulle jeg have haft ferie. Jeg drømmer mig indimellem hen til et sted med sol, skønt blåt vand og høje temperaturer. Det er jo en underlig tid, vi er i lige nu, med stadig flere restriktioner for vores sociale adfærd. Meget af min arbejdstid foregår her foran min pc, og der er dage hvor, jeg slet ikke bevæger jeg mig uden for matriklen eller ser andre mennesker end min familie.

I omgås kolleger hver dag, det skal I være glade for. I kan nyde godt af en hyggelig omgangstone, selvom I har travlt. Drikke formiddagskaffe sammen og snakke om hvem, der er bedst/dårligst i ”Vild med dans”. Med andre ord er I en del af et arbejdsfællesskab. Jeg håber, I alle passer på jeres respektive fællesskaber.

Covid-19 har tvunget os til at anvende teknologi på nye måder - f.eks til virtuelle møder og webinarer. Noget, vi havde snakket en del om tidligere, men aldrig rigtigt var kommet i gang med. I gang – det kom vi godt nok i marts, da Mette lukkede landet ned! 

Det går vel egentlig meget godt eller hvad? Ja, det fungerer jo, men det har bestemt også sine udfordringer og begrænsninger. Jeg mangler i høj grad den menneskelige interaktion og smalltalk i pauserne i vores virtuelle møder. Jeg synes, at det er svært at ”læse” de andre mødedeltagere.

Kropssprog fortæller os noget om hvordan, vi skal forstå dét, der kommer ud af munden på andre. Jeg er i hvert fald selv blevet misforstået flere gange under virtuelle møder. Jeg forsøgte mig engang med en morsom bemærkning for at lette stemningen. Den faldt helt til jorden, og der blev pinlig tavshed. Jeg bruger indimellem ironi, jokes og måske lidt bastante udsagn. Dét, har jeg konstateret, bare ikke virker på skærmen.

I foråret havde jeg en fornemmelse af at være langt væk fra alting. Det var svært at sidde i Ikast og være et andet sted end mine kolleger i Forretningsudvalget og alle medarbejderne i sekretariatet. Dét på trods af at min fornuft sagde mig, at de andre også sad hjemme hver for sig. Jeg havde et behov for at være en del af fællesskabet. Lige netop i denne tid, tror jeg, vi alle har et behov for at føle os som en del af et meningsfuldt fællesskab.

Vi skal lære at bruge de elektroniske platforme mere i fremtiden. De kan være med til at højne medlemsdemokratiet i dbio, og give flere af jer mulighed for at komme direkte til orde. De kommer bare ikke til at erstatte fysiske møder.

Da corona ramte os i foråret, var jeg i gang med en tur rundt i hele landet for at besøge jer. Jeg nåede desværre kun Region Hovedstaden, men Region Sjælland og Nordjylland var planlagt. 

Jeg glæder mig så meget til, at jeg kan genoptage min rundtur ud til jer.

Vi ses på den anden side af corona!