OK21: Urafstemningen er nu sat i gang

Brug din stemme – det er nu, du skal stemme om din nye overenskomst. Tjek dit spamfilter eller tag fat i dbio, hvis du ikke har fået en stemme-mail.

Nyhed
Skrevet af
Tina Groth-Andersen, konsulent

”Det er ikke et prangende resultat, men det er lykkes at sikre reallønnen og også opfylde nogle af ønskerne fra medlemmerne. Alt i alt en ok aftale under de givne omstændigheder”, siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere.

Danske Bioanalytikere har de sidste måneder forhandlet om ny overenskomst for medlemmer i regioner og staten. I dag sættes urafstemningen i gang, hvor medlemmerne stemmer om resultatet. Hovedbestyrelsen i Danske Bioanalytikere anbefaler enstemmigt at stemme ja til forliget.

Mail med link

Alle medlemmer i regioner og staten har fået en mail, hvor der er et link, hvor man kan stemme. Hvis man ikke har fået et link, er det en god idé først at tjekke sit spamfilter og ellers kontakte dbio på dbio@dbio.dk eller tlf. +45 44 22  32 46. 

Urafstemningen slutter den 24. marts 2021, kl. 12.00. Derefter samles resultaterne i Sundhedskartellet, Forhandlingsfællesskabet og CO10 som dbio forhandler sammen med.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk