OK21: Medlemmerne af Danske Bioanalytikere har stemt JA

Medlemmerne i dbio har godkendt resultatet i regionerne og staten med et stort ja. For regionerne har Sundhedskartellet også samlet set stemt ja.

Nyhed

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Martina robust billede
Formanden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, glæder sig over den store opbakning til forliget om OK21.

”Jeg er rigtig glad for, at så mange har stemt, og at der er en stor opbakning til forliget hos medlemmerne i både Danske Bioanalytikere og i Sundhedskartellet. Nu må vi se, hvad sygeplejerskerne gør”, siger Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere. 

Danske Bioanalytikere har godkendt OK21 resultatet for regionerne. Mere end 6 ud af 10 medlemmer har stemt, og 87,64 % har stemt ja. 

Sundhedskartellet har også godkendt resultatet, men Dansk Sygeplejeråd har stemt nej. 

Ja i dbio og Sundhedskartellet – nej hos sygeplejerskerne​

Dansk Sygeplejeråd har samlet set stemt nej. 47,3 % har stemt nej, 46,5 % har stemt ja. Stemmeprocenten var 52,7 %. 

Samlet set er resultatet godkendt i Sundhedskartellet, hvor 53,5 % har stemt ja, 40,7 % har stemt nej, og 5,8 % har stemt blankt. Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd tager nu stilling til næste skridt for sygeplejerskerne.

I slutningen af april offentliggøres resultatet af urafstemningerne i de 51 organisationer i Forhandlingsfællesskabet, herunder Akademikerne, BUBL, FOA mv. 

Statens forlig er godkendt

Næsten 6 ud af 10 af medlemmerne i staten har stemt - 93,18 % har stemt ja. Resultatet for staten er derfor godkendt i dbio. 

Danske Bioanalytikere forhandler sammen med Centralorganisationen af 2010, CO10. Det er CO10’s bestyrelse, der endeligt tager stilling til statens forlig.

Du kan se resultatet af dbio’s urafstemning her:

OK21
Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk