OK18-forlig sendes til urafstemning, når puljer på plads

dbio godkendte sammen med Forhandlingsfællesskabets repræsentantskab forligene i kommuner og regioner fredag. Når organisationspuljerne er forhandlet på plads i regioner og staten, sendes hele OK18-resultatet til urafstemning.

Nyhed
Katja og Bert
Formand Bert Asbild og næstformand Katja Wienmann Bramm var delegerede for Danske Bioanalytikere på repræsentantskabet i Forhandlingsfællesskabet, som godkendte forligene for kommuner og regioner fredag den 4. maj 2018. Foto: Katja Wienmann Bramm.

Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Der er indgået forlig på alle tre områder – staten, regionernes og kommunerne. Det generelle forlig for kommuner og regioner blev formelt godkendt på et repræsentantskabsmøde fredag den 4. maj 2018 i Forhandlingsfællesskabet, som dbio er en del af. Når forhandlinger af puljemidlerne er på plads, kan vi sende det samlede forlig til urafstemning hos medlemmerne.

I uge 18 sendte dbio mere info ud til medlemmerne ansat i regioner og staten om forligene. Du kan læse mere om regionernes forlig (under log on), og statens forlig (under log on).

Urafstemning, når organisationspuljerne på plads

 dbio forhandler også med regionerne om organisationspuljen på 0,35 %. Lige så snart resultatet kan offentliggøres, meldes det ud om der er særlige grupper, hvor løn eller pension stiger. dbio forhandler også med staten/Moderniseringsstyrelsen om en organisationspulje på 0,23 %.

 Når organisationspuljerne er på plads senest 11. maj, sender dbio hele OK18-resultatet til urafstemning hos medlemmerne – sandsynligvis i uge 20.

”Nu har Forhandlingsfællesskabet officielt godkendt forligene og når det sidste er på plads med puljerne, sender vi hele resultatet til urafstemning”, siger formand Bert Asbild.

Lønnen stiger pr. 1. april

Resultatet må tidligt offentliggøres den 4. juni. Forhandlingsfællesskabet bestyrelse tager endeligt stilling til, om resultatet er godkendt den onsdag den 6. juni 2018 og meddeler kommunerne og regionerne det. Den første lønstigning er pr. 1. april, og når medlemmerne har godkendt resultatet, kan den første lønstigning komme til udbetaling – sandsynligvis med juni-juli-lønnen.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk