18-11-2019

Nyt træningsprogram for bioanalytikere og laboranter fra SDU

Pipettering og andet ensidigt gentaget arbejde medfører smerter i kroppen for mange bioanalytikere. På Syddansk Universitet er man klar med et træningsprogram på en time om ugen, som imødekommer behovet for de fleste i faget.

​Af: Thomas Davidsen, Freelancejournalist

Udklip_7.PNG

Indenfor de enkelte fag på arbejdsmarkedet klager medarbejderne over stort set de samme fysiske smerter. Det er ikke så underligt, da de jo er eksponerede for de samme bevægelser. Og på ét punkt er det smart. For når belastningen er den samme, betyder det, at den fysiske træning, som kan forebygge arbejdsrelaterede smerter i et fag, også er den samme.

 

Professor Gisela Sjøgaard på Institut for Idræt ved Syddansk Universitet har forsket i forebyggelse af fysiske smerter de sidste 20 år. I dag er hun, i samarbejde med kolleger på Syddansk Universitet, klar med et træningsprogram for bioanalytikere, der er baseret på et forskningsprojekt med over 600 medarbejdere i faget.


”Vi foretog de første undersøgelser i 2010, og har siden i flere omgange i samarbejde med offentlige laboratorier og medicinalvirksomheder fået kortlagt, hvilke fysiske smerter medarbejdere i netop dette fag i særlig grad har, og hvilket træningsprogram der kan afbalancere arbejdsbelastningerne og styrke de belastede steder i kroppen.

 

Træningsprogrammet er gennemtestet og virker efter hensigten. Generelt har vi i forskellige brancher fundet, at der med træningen sker en stigning i produktiviteten, som gør, at den time om ugen, programmet tager, kommer hjem igen – endda med en lille gevinst. Dem, som træner 70% eller mere af det, vi anbefaler, øger deres styrke, sygefraværet bliver mindre, arbejdsevnen bliver forbedret og smerteniveauet sænkes”, siger Gisela Sjøgaard.

 

Den finmotoriske koordination

Hvis man skal pege på én arbejdsfunktion, som typisk er den mest fysisk udfordrende for bioanalytikere, må det være pipettering, vurderer hun.
 
”Det er præcisionsarbejde, som kræver finmotorisk koordination. Der er ekstremt mange gentagelser, og den kraft håndens muskler skal trykke med er af en betydelig størrelse, så det bliver alt i alt til en stor belastning. Mange sidder med pipetten hele dagen.
 
Derfor er deres hånd- og skulderfunktion på arbejde hele tiden. Det er et højrepetitivt præcisionsarbejde, som også stiller store krav til hånd-øje koordinationen. Man skal se præcist, hvad man laver og får derfor naturligt bøjet nakken lidt frem.  Dermed belaster man nakken.

 

Der er også et mentalt aspekt. Det kan være belastende, oveni det finmotoriske arbejde, at skulle holde styr på alle de stoffer, man arbejder med, som skal doseres rigtigt. Man skal have tankerne med, sammen med de små rutineprægede bevægelser, der udføres mange hundrede gange hver dag”, siger Gisela Sjøgaard, som har det erklærede mål med sin forskning at komme medarbejdere til hjælp med deres helt konkrete fysiske smerter.
 
”Bioanalytikerne klager over smerter i nakke, skuldre og arme. Og de bruger rigtig meget smertestillende medicin. Piller er både nemme og billige i håndkøb. Og skulle der være brug for stærkere medicin, er det ikke svært at få udskrevet en recept. Overfor det står fx fysioterapeuten, idrætsfysiologen eller kiropraktoren, som sandsynligvis kan hjælpe med at løse problemet mere grundlæggende, men kun hvis man betaler selv og gør en personlig indsats.
 
Dermed bliver ansatte generelt skubbet i retning af den nemme, men skadelige løsning. Smerterne er tegn på, at der er noget mere grundlæggende, du skal ændre på. Enten i din egen robusthed overfor arbejdsbelastningerne eller i selve arbejdets indhold”, siger Gisela Sjøgaard. 

 

Stillesiddende arbejde

I 1950’erne sammenlignede forskere helbredstilstanden blandt billetkontrollører i dobbeltdækkerne i London med buschaufførernes. Det viste sig, at kontrollørerne, der gik op og ned ad trapperne i bussen til hverdag, havde et markant bedre helbred end chaufførerne, som sad ned hele dagen.
 
Det var, ifølge Gisela Sjøgaard, en af de første gange videnskaben for alvor fik øje på, hvad stillesiddende arbejde over tid har af negative helbredsmæssige konsekvenser. Siden da har inaktivitet udviklet sig til at være en af de største sundhedsrisici i den vestlige verden, hvor vi sidder mere og mere ned foran computeren – eller med pipetten i hånden.
 
”Bioanalytikere deler vilkår med alle andre stillesiddende medarbejdere. Hvis kroppens store muskelgrupper er inaktive, går det ud over blodcirkulationen og iltoptagelsen. På sigt kan inaktivitet føre til livsstilssygdomme fra diabetes over hjertekarsygdomme til generelle stofskiftesygdomme.
 
Dertil kommer de smerter i bevægeapparatet, man kan udvikle i stillesiddende arbejde. De har en anden og mere snigende karakter end dem, medarbejdere i fysisk tunge jobs udvikler. De er lumske på den måde, at medarbejderne godt kan gennemføre deres arbejde helt op til det punkt, hvor det gør så ondt i håndleddet, armen eller skulderen, at man ikke længere kan holde en pipette eller en computermus i hånden”, siger Gisela Sjøgaard.
 

Skab variation

’Use it or loose it’, siger man om kroppen. Enten bruger du den, eller også bliver den over tid mere modtagelig overfor smerter og sygdomme. Aktivitet har i sig selv en meget gavnlig helbredsmæssig effekt, hvis man sidder ned på sit arbejde, fortæller Gisela Sjøgaard.
 
”Den stillesiddende medarbejder må finde nogle huller, hvor man bevæger sig. Rejser sig op, når man taler i telefon. Husker at bruge hæve-sænkebordet. Går en tur. De færreste er klar over, at rask gang i en halv times tid er noget af det sundeste, man kan gøre for både krop og sind.
 
Kroppen falder på plads, og sindet løfter sig. Tænk bare på Hippokrates og Søren Kierkegaard, der begge var berømte for deres daglige gåture”, siger hun.  
LinkedIn Email Twitter