Nyt projekt kortlægger diagnosefejl i det danske sundhedsvæsen

Data fra Patienterstatningen ligger til grund for analysen, der ser på manglende, forkerte og forsinkede diagnoser. 26 procent af anerkendte sager vedrører fejldiagnoser. Projektet støttes af Helsefonden.

Nyhed

​Af Charlotte Frendved, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

diagnostiskproces-768x576
Grafisk model af ”den diagnostiske proces” i 2015-rapporten fra Institute of Medicine. Illustration: PS!

Internationalt er der kommet fokus på diagnosefejl som et stort og – indtil nu – ret overset problem
for patientsikkerheden. Et nyt projekt, der gennemføres i samarbejde mellem Patienterstatningen
og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), vil nu kigge nærmere på området i dansk kontekst. Projektet er støttet af Helsefonden.

”Manglende, forkerte og forsinkede diagnoser er et stort og til dels overset patientsikkerhedsproblem,
som vi nu kigger nærmere på. Vi håber, at analysen kan give et bud på hyppigheden af diagnosefejl og pege på mulige mønstre, årsager og løsninger. Formålet er at opnå ny viden, som vil sætte fokus på diagnosefejl og skabe incitament blandt sundhedsvæsenets beslutningstagere, ledere og medarbejdere til at arbejde for en mere sikker diagnoseproces”, siger direktør i PS!, Inge Kristensen.

Kilde til læring

I Patienterstatningen findes et stort datamateriale, som danner grundlag for analysen. En nylig opgørelse viser, at 26% af de sager, som Patienterstatningen anerkender, vedrører fejldiagnoser.

”At få erstatning for en behandlingsskade er én ting, for mange betyder det dog også meget, at den kilde til læring, der rummes en afgørelse fra Patienterstatningen, bruges til at styrke patientsikkerheden. Ingen overser eller giver en forkert diagnose med vilje, så mere viden om, hvor det sker, og hvordan det sker, gavner også sundhedspersonalet. Vi er derfor meget glade for den mulighed, vi har fået af Helsefonden til – med fokus på patientsikkerheden – at se nærmere på de skader, der vedrører fejldiagnoser”, fortæller
Karen-Inger Bast direktør for Patienterstatningen.

På Patientsikkerhedskonferencen den 8. april 2019 fremlægges de foreløbige resultater af analysen,
og de danske fund sættes i internationalt perspektiv. Under Session B: ‘Løsninger til sikker diagnosticering’ deltager repræsentanter for patienter og pårørende, der selv har været ude for diagnosefejl. Blandt oplægsholderne er Ivar Petersen, hvis søn døde som følge af meningitis, der blev diagnosticeret for sent.

Store erstatningsbeløb

både i USA og i Danmark I 2015 udgav Institute of Medicine rapporten Improving Diagnosis in Health Care, der præsenterer diagnosefejl som et stort problem:

Ca. 5% af voksne ambulante patienter i USA er ude for en forsinket eller forkert diagnose. Obduktioner tyder på, at diagnostiske fejl er ansvarlige for ca. 10% af patientdødsfald, og journalgennemgange viser, at diagnosefejl er ansvarlig for op til 17% af utilsigtede hændelser på hospitaler.

En amerikansk opgørelse offentliggjort i 2017 viser, at når patienter klager og får udbetalt erstatning, er det i 22% af tilfældene med baggrund i diagnosefejl. Opgørelsen omfatter 62.966 sager om patienter, der i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, har klaget og fået erstatning. Heraf var de 13.682 klager relateret til diagnoseforløbet.

Diagnosefejl var den næsthyppigste årsag, kun overgået af kirurgiske fejl. Analysen viser også, at klager over diagnosefejl er hyppigere forbundet med invaliditet eller død end andre typer af klager. Tilsammen havde de diagnoserelaterede sager ført til 5,7 mia. dollars i erstatning.

Oversete diagnoser

Også i Danmark er diagnosefejl hyppig årsag til udbetalte patienterstatninger. To rapporter, som Patientforsikringen (nu: Patienterstatningen) i samarbejde med Patientombuddet udgav i 2013, viser, at “overset diagnose” er både den hyppigste årsag til, at patienter tilkendes erstatning og samtidig den årsag, der udløser det største erstatningsbeløb, nemlig over 500 mio. kr. for femårsperioden 2008-2013.

En ny opgørelser fra Patienterstatningen af over 100.000 sager afgjort siden 2008 og frem til i dag viser, at ca. 26% af alle anerkendte sager vedrører fejldiagnoser. Af dem stammer omkring 70% fra de offentlige sygehuse og 18% fra almen praksis. 

Artiklen har tidligere været bragt af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Nærværende artikel er en forkortet udgave.

Særligt benyttede sider på dbio.dk