Nyt medlemstilbud: gratis hjælp til testamente

Opret dit digitale testamente, ægtepagt og andre juridiske dokumenter helt gratis. Som medlem af organisation, der er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), kan du få 5 timers gratis rådgivning, når du opretter dine juridiske dokumenter.

Nyhed

Af Niels C. Jensen, journalist

Alt for mange danskere tager ikke stilling til, hvad der skal ske med deres formue, værdier, gæld mv. - når de dør, eller hvis de bliver skilt. Og hvert eneste år ender hundredvis af arvesager i bitre familieopgør, ofte med negative økonomiske og følelsesmæssige konsekvenser til følge.

www.testaviva.dk kan du oprette juridisk gyldigt testamente, ægtepagt, samejekontrakt og andre vigtige dokumenter nemt og helt gratis. Alt bøvlet er fjernet for at gøre det så enkelt som overhovedet muligt at oprette og gemme juridiske dokumenter digitalt og sikkert.

Det er ganske gratis for dig, fordi Danske Bioanalytikere er en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Sådan kommer du i gang

Du skal først oprette en profil på TestaViva. Når din profil er dannet, kan du oprette dine juridiske dokumenter.

Har du spørgsmål undervejs, kan du som medlem i dbio få op til fem timers juridisk bistand - helt gratis.
Som udgangspunkt gives rådgivningen pr. mail, men du kan altid bede TestaViva om at ringe dig op, hvis du foretrækker det.

Særligt benyttede sider på dbio.dk