Nye regler om mobning og seksuel chikane på jobbet: Hvis du føler dig krænket er der en sag

​Af Niels C. Jensen, journalist

Seksuel chikane og mobning rammer hvert år omkring 12 procent af alle mænd og kvinder på de danske arbejdspladser, og hidtil er mange af sagerne blevet afvist eller aldrig rejst, fordi den kollega eller chef, der havde krænket eller mobbet en ansat, forklarede, at det ikke var hans eller hendes intention at krænke nogen. Det bliver ændret med Arbejdstilsynets nye vejledning om psykisk arbejdsmiljø.

Blandt bioanalytikere er det hele 13,6 procent, der har indenfor det seneste år har udsat for mobning på deres arbejdsplads. 5 procent har været udsat for seksuel chikane. Derfor er den nye vejledning også en tiltrængt opdatering af arbejdsmiljøreglerne om psykisk arbejdsmiljø, mener Katja Wienmann Bramm.

”Vi bruger en meget stor del af vores liv på arbejdspladsen, derfor er det også rigtig vigtigt, at vi har det godt, når vi er på arbejde. Det handler selvfølgelig om kultur, men også om at de rigtige rammer for et godt arbejdsliv, hvor der er plads til både faglighed og personlighed. Og den nye vejledning gør det nemmere for Arbejdstilsynet at handle, når man f.eks.  oplever mobning på arbejdspladsen,” siger Katja Wienmann Bramm, der næstformand i Danske Bioanalytikere.

Trist 6. plads

Ifølge den seneste landsdækkende undersøgelse af arbejdsmiljøet fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø indtager bioanalytikere en trist plads 6. plads, blandt de faggrupper, hvor flest har oplevet, at kolleger er blevet mobbet. Helt præcist har 36,1 procent af bioanalytikerne har været vidne til mobning indenfor det seneste år.

”Tallene viser tydeligt, at der pres på det gode arbejdsmiljø ude på laboratorierne. Derfor er vi i Danske Bioanalytikere også meget optagede af, hvordan vi kan være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for bioanalytikere og laboranter, men i sidste ende er det også op til politikerne på Christiansborg at prioritere vores fælles sundhedsvæsen og dem, der arbejder på sygehusene,” siger Katja Wienmann Bramm.

Et af dbio's tiltag er at klæde arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter ude på afdelingerne bedre på ift. det psykiske arbejdsmiljø. Derfor udbød dbio, som en del af sin indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø, i foråret 2018 udbød et kursus om mobning, som i løbet af kort tid var kurset overtegnet og et nyt blev planlagt, som også hurtigt melde om, at alle pladser var booket.

Mobning er kultur

I dbio tager man udgangspunkt i ny, dansk forskning, der peger på, at mobning ikke handler om enkeltpersoner – mobbere og mobbede – men om en kultur, som alle har ansvar for at være med til at ændre. Også dem, der ikke nødvendigvis deltager, men heller ikke får sagt fra.

Det er den samme forskning, der har været central for Arbejdstilsynets ændring af reglerne. Ved flere møder med tilsynet har arbejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen delt sin viden om, hvilke mekanismer, der skaber og vedligeholder mobning og en hånende og hård arbejdskultur. Selvsamme Mille Mortensen er leder af dbio’s kurser.

Med Mille Mortensens forskning for øje, er det krystalklart, at der kun en vej ud af et dårligt arbejdsmiljø, påpeger næstformand Katja Wienmann Bramm:

”Tal om det. Om tonen. Bliv bevidste om, hvilke mekanismer, der er på spil. Stå sammen og pas på hinanden og jeres arbejdsplads. Kultur er menneskeskabt. Kultur kan ændres af mennesker." 

Ændringerne i Arbejdstilsynets vejledning

• Krænkende handlinger er indført i ny AT vejledning – begrebet eksisterer ikke i den foregående.
• Arbejdsgiver skal forebygge (ikke blot håndtere) krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane.
• Hvis arbejdsgiver ikke råder over den viden, der er nødvendig for at forebygge, skal arbejdsgiver indhente den fornødne eksterne bistand.
• Seksuel chikane kan være pakket ind i humor, så nu er det ikke længere lovligt at krænke seksuelt, selvom det gøres med humor.
• Det er lige meget, om krænkende handlinger er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.

Kilde: Københavns Universitet, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsyent

​Mille Mortensens forskning på Rigshospitalet viste at:

• Dagligdagen blandt medarbejderne på en række hospitalsafdelinger var belastet af en hård tone med grove jokes og udbredt bagtalelse af kolleger,
• Mobningen ikke skyldes enkeltpersoners karaktertræk, hvor nogle er typiske mobbere og andre typiske mobbe-ofre, men at der i gruppen generelt er utryghed, og at alle er bange for at blive udstødt af fællesskabet, socialt eller fagligt.
• Mange deltager i mobningen af kolleger eller ledere, fordi de ellers frygter at blive næste mobbeoffer.
• Mobningen har voldsomme konsekvenser: ansatte fortæller, hvordan mobningen sætter dem på konstant mentalt overarbejde, hvilket går ud over deres trivsel på arbejdet.

Kilde: Københavns Universitet