Ny sædanalyse giver bedre fertilitetsbehandling

På Rigshospitalet har de udviklet en ny metode til at analysere sæd. Det anslås, at den nye analyse vil kunne hjælpe i op mod en fjerdedel af de tilfælde, hvor manden er infertil.

Nyhed
saedceller
En ny sædanalyse analyserer sædcellernes "hat" - akrosomet. Det vil gøre det lettere at give barnløse par den mest hensigtsmæssige fertilitetsbehandling, mener ekspert. Ilustration: Helene Hjorth

Af Sussi Boberg Bæch, journalist

​På Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har man udviklet en ny analysemetode, som kan bruges til at forudsige, hvilken type fertilitetsbehandling barnløse par har mest gavn af.

”Analysen kan ikke træde i stedet for de traditionelle sædanalyser. Det er en supplerende analyse, der kan give ekstra oplysninger om, hvorfor en mand er infertil, og vil betyde ekstra analysearbejde til bioanalytikerne,” siger seniorforsker Kristian Almstrup. Han kommer samtidig med et forsigtigt bud på, at analysen vil kunne hjælpe i op mod  en fjerdedel af de tilfælde, hvor manden er infertil.

Sædcellens "hat" analyseres

I anaysen måles den yderste spids af sædcellen, akrosomet. Det kan beskrives som en ”hat” på sædcellens hoved, som kun må tages af, når sædcellen møder et æg.

For at en sædcelle kan befrugte et æg, skal den trænge ind gennem den seje barriere, der omgiver ægget. Det gør den ved at frigive enzymer, der kan opløse barrieren, og som sidder under sædcellens hat.

"Problemet opstår, hvis mange af sædcellerne i en sædprøve allerede har taget hatten af og smidt de enzymer væk, der skulle hjælpe med at trænge ind til ægget,” forklarer Kristian Almstrup.  

Sædceller med intakte akrosomer

Kristian Almstrup fortæller også , hvordan den nye analyse adskiller sig fra den traditionelle:

”En traditionel sædanalyse er en subjektiv vurdering af, hvad man umiddelbart kan se i et mikroskop, hvor man tæller sædceller, ser, hvor godt de svømmer, og om de er misdannede. Akrosomet kan derimod ikke ses i mikroskopet, men er et udtryk for en funktion, sædcellen har.” 

”Analysen kan klarlægge, hvorfor nogle mænd har en umiddelbart god sædkvalitet, men alligevel har svært ved at få børn. Hvis manden har få levende sædceller med intakte akrosomer, vil han have meget svært ved at få børn og have mest gavn af en behandling, hvor sædcellen sprøjtes direkte ind i ægget,” siger Kristian Almstrup.

Afventer en teknologivurdering

Camilla Campen har været med i forskningsprojektet omkring den nye sædanalyse. Hun er den bioanalytiker, der har stået for alle akrosommålingerne, og glæder sig over, at analysen nu har mulighed for at blive mere udbredt.

”Jeg tror, at jeg taler på mange af mine kollegaers vegne, når jeg siger, at vi er her for patienternes skyld. Derfor bliver arbejdet mere motiverende, når der kommer en metode, der kan hjælpe patienterne til et bedre forløb,” siger hun. Det handler også om, at arbejdet er sjovere, når man bliver kastet ud i nye ting.

”Den nye analyse adskiller sig væsentligt fra de traditionelle sædanalyser, vi udfører. Hvis man har udført de samme analyser i mange år, er det spændende med en ny analyse, fordi det giver variation i arbejdet,” siger Camilla Campen.

Analysen har endnu status af forskningsprojekt, men vil kunne anvendes til rutineanalyse efter en teknologivurdering. 

Sædcellens akrosom markeres med en fluorescensmarkør. Det betyder, at de sædceller, der ikke har et intakt akrosom, bliver fluorescerende. Herudover tilsættes en DNA-farve til sædprøven, der markerer de døde sædceller. Både fluorescens og DNA-farve måles i et Image Cytometer, der er en form for automatiseret fluorescensmikroskopi. Tilsammen viser analysen, hvor mange sædceller der er levende og har et intakt akrosom.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk