Ny forskning: Motion og fermenteret rødkløver kan afbøde overgangsalderens gener

Holdningerne til hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen har ændret sig flere gange gennem de sidste 50 år. Vi ser nærmere på foreløbige forskningsresultater, som peger på andre strategier end alene tilskud af kunstige hormoner.

Nyhed

Af Berit Viuf, videnskabsjournalist

20050223-135845-pf_61Mb

På et tidspunkt i livet skal halvdelen af Danmarks befolkning gennem en drastisk ændring i hormonniveauer, der for nogle påvirker både krop og psyke. Overgangsalderen, hvor østrogen og progesteron bliver varigt reduceret over en kort årrække, rammer alle kvinder, høj som lav.

Siden 1970’erne har man behandlet gener som svedeture, hovedpiner, faldende libido, svind af muskelmasse og andet væv, reduceret knogletæthed og tørre slimhinder med tilskud af hormoner. Alligevel er der stadig kun sparsom viden om, hvilke mekanismer der ligger til grund for niveauet af hormoner, og hvad der sker, når den fintunede hormonbalance ændres.

Det betyder også, at holdningerne til hormonbehandling har ændret sig fra i nogle perioder at være standard til i andre perioder at være udskældt.

I dag er det landet et sted midt imellem, og forvirringen kan være stor hos den helt almindelige
kvinde, der uden før at have spekuleret over det pludselig befinder sig i et nyt stadie af sit liv, hvor hun skal tage stilling til, om hormonbehandling er en god eller dårlig idé.

Når man tidligere anbefalede hormonbehandling, var det blandt andet for at forebygge muskel- og knogletab. Østrogen spiller en afgørende rolle for dannelse af knogle- og muskelmasse, og når hormonniveauet falder, falder evnen til at vedligeholde muskler og knogler også. Derfor mister kvindekroppen efter overgangsalderen en del af sin evne til at vedligeholde muskulatur og knogler, og det kan i værste fald føre til knogleskørhed og kredsløbsproblemer i alderdommen.

Men måske er der en vej til at undgå et stort tab af muskelvæv i forbindelse med overgangsalderen. For det ser ud til, at motion kan overtage østrogens effekt i kroppen. Derfor bliver motion ekstra vigtig, når
kvinder når perimenopausen, hvor de første tegn på overgangsalder starter. Det er i hvert fald en teori, som danske forskere arbejder med i øjeblikket. De kalder den Exercise timing hypothesis.

Nyere forskning tyder nemlig på, at muskelkontraktioner – altså at musklerne skiftevis spændes og slapper af – giver signaler, der minder om dem, som østrogen giver til kredsløbet og musklerne. Det tyder altså på, at kvinders naturligt høje niveau af østrogen giver dem en fordel både for kredsløbssundhed
og i opbygning og bibeholdelse af muskelmasse.

Muskelmasse er ikke blot vigtig for at kunne løfte tunge ting, men også for metabolismen. Hvis man mister rigtig meget muskelmasse, så mister man også evnen til at lagre glukose og dermed til at opretholde en sund glukosebalance. Det kan for eksempel øge risikoen for diabetes.

”Både mænd og kvinder har brug for motion hele livet. Men det kunne tyde på, at kvinder er lidt ekstra beskyttet i den første halvdel af livet netop på grund af østrogen,” siger professor Ylva Hellsten, der leder en gruppe i kardiovaskulær forskning på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Der er en vis sandsynlighed for, at naturen har indrettet kvinders metabolisme anderledes end mænds, fordi de i perioder med graviditeter og små børn må bevæge sig mindre end mænd.

Særligt vigtigt i den tidlige overgangsalder

I forskningen er der stadig en skævvridning af køn, når det kommer til fysiske forsøg. Langt de fleste undersøgelser om, hvad der sker i kroppen i forbindelse med motion, er lavet med mænd som forsøgspersoner.

I Ylva Hellstens forskningsgruppe er de derfor begyndt at se nærmere på, hvad der sker, når kvindekroppen træner. Her har de bl.a. sammenlignet kvinder lige inden og efter overgangsalderen. Forskning viser, at østrogen og muskelsammentrækninger (motion) begge har en ensartet effekt, også på det kardiovaskulære system. Både østrogen og motion signalerer til celler i blodårer og muskler om at danne nogle bestemte molekyler, der gavner kredsløbet og modvirker åreforkalkning.

De to signalveje fungerer parallelt. Men det ser ud til, at kvinder inden overgangsalderen i høj grad aktiverer signalerne via østrogen. I perioden, hvor de begynder at miste østrogen, er der et vindue for, at motion bliver den dominerende faktor. Muskler og kredsløb skifter altså fra at benytte østrogen
som en vigtig signalvej til at benytte motion som signalvej.

Men går der for lang tid fra østrogenets ophør til, at man begynder at træne, så ser det ud, som om den ”nye” signalvej via motion ikke bliver aktiveret i så høj grad, som den burde.

”Det er nok ikke hele forklaringen, men vi har altså nogle gode indikationer på, at det er vigtigt, at kvinder træner især lige efter menopausen. For når man kommer i gang lige efter, at man har mistet sit østrogen, kan man nå at bremse nedgangen i kredsløbsfunktion og tab af muskler, der ellers ville forekomme, delvist ved en forbedring af den her signalvej,” fortæller Ylva Hellsten.

Det er især intensiv konditionstræning, der beskytter kredsløbet, og styrketræning, der er vigtigt for bibeholdelse og opbygning af muskelmasse, der giver gode effekter. Men Ylva Hellsten understreger, at det aldrig er for sent at starte med at træne, og at lidt motion altid er bedre end ingen motion. For
nogle er det måske bare at begynde at cykle til arbejde eller at gå nogle lange ture.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk