13-06-2018

Nu ringer lægen direkte til bioanalytikeren på fremtidens hospital på Bornholm

BIG DATA: På baggrund af en dataanalyse af forbruget af klinisk kemiske prøvesvar er man på Bornholm i færd med at kortlægge arbejds- og tankegangene mellem laboratoriet og de kliniske afsnit. Mål: Færre stik for patienterne og bedre brug af bioanalytiker

​​​​​​​​​​​​Af Helle Broberg Nielsen, journalist
blodprøve_article_870.jpg

Kan man spare patienter for stik og udnytte hospitalets Centrallaboratoriums kapacitet bedre? Det har Diagnostisk Enhed på Bornholms Hospital og Udviklingshospital Bornholm undersøgt i rapporten ’Færre stik i patienterne. Foto: Region H.

 

Selv ikke den mest tålmodige patient kan sige sig fri for helst at ville være – fri. 


Og enhver bioanalytiker føler vel en vis irritation, når prøvetagningsvognen skal vendes for at tage en akutprøve på en patient, der allerede har haft armen fremme tidligere på dagen.

På Bornholm fik man i 2016 muligheden for at få set på, hvor omfattende problemet med for mange og for uhensigtsmæssige blodprøvetagninger egentlig er. 


Blokering for bedre flow?

Om det måske i virkeligheden ville vise sig at være en myte. Og om der i virkeligheden er andre misforståelser, der kunne blokere for et bedre flow i analyseproduktionen.


I forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL blev Bornholms Hospital udnævnt som ”Udviklingshospital Bornholm” for en periode på knap tre år. I den forbindelse blev det diagnostiske område udpeget som et af otte, der skulle igangsætte forsøg med nye måder at udnytte ressourcerne på. 


Og samtidig have særligt fokus på patienternes behov og tarv; såkaldt ”værdibaseret styring”. Hospitalet blev dermed fritaget fra såvel DRG-takststyringen som kravet – der dengang stadig var gældende på sygehusområdet – om en årlig produktivitetsstigning på 2 procent. 


17 mio. til gode ideer

Tværtimod fik hospitalet en større pose penge, ca. 17 mio. kr., til at tænke, dokumentere og afprøve sine idéer for.


”Og der er jo ikke noget, der kvalificerer en debat så meget som et solidt datamateriale,” konstaterer Jakob Helt-Hansen, der er fysiker og ph.d. af uddannelse og ansat som ledelseskonsulent i den diagnostiske enhed og projektleder i Udviklingshospital Bornholm.


Flere glas, færre genbestillinger

Han har stået i spidsen for analysen, der i efteråret 2017 udkom som rapporten ”Færre stik i patienterne”. Der er tale om et datatræk fra LABKAsystemet, som omfatter samtlige Centrallaboratoriets blodprøvebaserede analyser i 2016. Svarende til 

 

  • 1.085.873 analysesvar 
  • fordelt på 101.747 rekvisitioner 
  • og 22.661 patienter.

 


Antallet af rekvisitioner fordeler sig med 43 procent fra øens praktiserende læger og 57 procent fra afdelingerne på Bornholms Hospital.


Der er især blevet zoomet ind på betydningen af efterbestillinger – altså muligheden for at genbruge tidligere blodprøver til nye analyser.


Allerede siden november 2011 har man i akutmodtagelsen på Bornholms Hospital rutinemæssigt taget fire glas på alle nyankomne patienter på nær børn og stiksvære patienter. Blodprøverne bliver som regel taget, inden patienten er blevet tilset af en læge. 


Den metodik sikrer, at lægerne efterfølgende kan rekvirere relevante prøvesvar inden for de fleste analysetyper, uden at en bioanalytiker skal tilkaldes igen. Dataanalysen viser, at efterbestillinger samlet sparer patienterne for 1.300 stik om året. En fjerdedel af dem skyldes netop den rutine i akutmodtagelsen, siger Jakob Helt-Hansen.


En bioanalytiker i røret

”Fra vores indledende arbejde med fokusgrupper kunne vi desuden se, at det er en udbredt forestilling blandt patienter og pårørende, at man på hospitalet får gentaget de samme blodprøver, som ens praktiserende læge næsten lige har taget. Den myte kunne vi imidlertid mane i jorden; på sygehusambulatoriet er det ofte nogle helt andre analysesvar, lægerne har brug for. Den sammenhæng skal vi bare blive bedre til at forklare patienterne,” pointerer han.


Netop inden for logistikken omkring efterbestillinger har man på Centrallaboratoriet gennemført den måske mest afgørende ændring. Hvor genbestilling tidligere betød, at lægen i dagtimerne fik laboratoriets sekretær i røret, ringer han eller hun nu direkte til en bioanalytiker på det samme nummer døgnet rundt.


”Det har faktisk været noget, lægerne selv har ønsket og fremhævet som en kvalitetsforbedring. Nu får de fat i den faglige ekspertise i første omgang og kan eventuelt lige vende nødvendigheden af deres rekvisition med vedkommende. For bioanalytikerne betyder det så også, at de har måttet indstille sig på at blive forstyrret lidt mere i løbet af en arbejdsdag,” siger Jakob Helt-Hansen.


90 procent negative bloddyrkninger

Bestillingen af bloddyrkninger er også blevet endevendt; foretages der for mange? Bioanalytikere oplever ofte, at de er blevet kaldt ud for at tage en blodprøve til en dyrkning, selvom der for kort tid siden er taget en blodprøve.


”I vores dataanalyse kan vi se, at en bioanalytiker næsten hver dag tager en ny blodprøve til en bloddyrkning på en patient, der ellers lige har fået taget blodprøver. På den anden side kan vi konstatere, at Bornholms Hospital har det højeste antal positive bloddyrkninger i Region Hovedstaden, nemlig 10 procent. Selvom 90 procent altså er negative, vurderer vi, at det er et fornuftigt niveau.


Her har vi valgt at lade det være op til lægens jugement, om der er brug for at monitorere en patient på den måde. Hvis vi ændrede arbejdsrutine, hvor der blev lagt op til, at lægen skal sørge for at bestille alle analyser på én gang, kunne vi risikere et overforbrug, der kunne blive kostbart. En bloddyrkning er ikke en helt billig analyse,” påpeger Jakob Helt-Hansen.


Hvornår er ”akut” akut?

Det gode samspil mellem laboratoriet og de kliniske afsnit handler først og fremmest om at finde fælles forståelser; den vigtigste er at blive helt skarpe på en fælles definition af, hvad der ligger i begrebet ”akut”, og hvornår den prioritet skal hæftes på en rekvisition. Det står også at læse i rapportens seks afsluttende anbefalinger.


”Her er det ikke nok bare at sende en mail rundt med et ’vil I ikke nok være søde at tænke over det …’ Der skal mere til, og derfor er vi nu i gang med at følge op på dataanalysen med en granskning af, hvad man tænker ude på afdelingerne, når der rekvireres prøvesvar. Nu har vi skaffet os en viden, som vi skal omsætte til en forståelse. 


Og så skal vi se, hvad der er muligt. Dét skal vi så gøre. ’Ved. Vil. Kan. Gør.’ Det er faserne i processen,” opsummerer projektlederen, der har måttet erkende, at et hospital er en overordentlig kompleks organisme med mange forskellige logikker kørende side om side.


Bestillinger til tiden

For at forsøge at synkronisere nogle af dem er der i projektet blevet afholdt en workshop, hvor de forskellige faggrupper har kortlagt hele processen omkring en blodprøvetagning. Alle har jo en interesse i, at tingene fungerer, og derfor er det vigtigt at kende hinandens behov, som Jakob Helt-Hansen sammenfatter formålet.


Kontaktbioanalytiker Pernille Dehli fra Klinisk Biokemisk Afdeling har sammen med en bioanalytikerkollega, en sekretær fra laboratoriet og sygeplejersker fra sygehusets kliniske afsnit netop været samlet for at afsøge veje til at gøre samarbejdet omkring blodprøvebestillinger mere gnidningsfrit.


”Nogle gange kører det glat. Andre gange knap så glat. Hvad der er skyld i det ene og det andet, er noget af det, vi har diskuteret i workshoppen. I øjeblikket er det så lige Sundhedsplatformen, der er noget af en udfordring. Den betyder mange fejlbestillinger, fordi der ganske simpelt er kommet for mange valgmuligheder.


Det gør det svært at gennemskue, hvad der er hvad. Og så skal der ringes rundt for at rede det hele ud, hvilket kan være ret tidskrævende, når det sker flere gange om ugen. Men bare sådan noget som, at man på afdelingerne forstår, at de skal huske at bestille prøverne til tiden, så vi ikke skal af sted igen, gør en stor forskel,” forklarer kontaktbioanalytikeren.

Relaterede sider

 

 OBS

 
​Denne artikel er oprindelig bragt i fagbladet dbio nr. 3 2028 (marts)
 

 Færre stik

 
LinkedIn Email Twitter