Næste blodprøve tikker ind på telefonen

Aarhus Universitetshospital skal i gang med et it-projekt, hvor opgaverne med bioanalytikernes akutte blodprøver kommer ind på mobiltelefonen i forhold til, hvor de befinder sig på hospitalet. Afdelingsbioanalytikeren er begejstret

Nyhed

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist

biokemi-_DSC0469
Det nye Aarhus Universitetshospital, Skejby er kæmpestort, og når alle afdelinger kommer i brug, vil bioanalytikerne være inddelt i 5-6 blodprøveteams. I øjeblikket er de to teams. Her er det tillidsrepræsentant Kirsten Strauss på vej ud på en runde. Foto: Helle Arensbak

Når bioanalytikerne på Aarhus Universitetshospital skal tage akutte blodprøver, vil de fremover få opgaverne ind på mobiltelefonen ud fra deres fysiske placering på hospitalet.

Det sker, når Skejby-matriklen i januar skal i gang med et it-pilotprojekt, der gør brug af telefonens gps og hospitalets wi-fi. Det betyder, at bioanalytikerne altid kan se, hvor næste opgave er, men også hvilken kollega der er nærmest. Og det giver mulighed for at være mere effektive og få et bedre overblik over opgaverne, forventer afdelingsbioanalytikeren på Blodprøver og Biokemi.

”Det her system gør, at man kan tage den opgave, der er tættest på; hvor vi i dag mere går efter, hvem der ringede først og bestilte. Vi kan minimere den spildtid, vi har i dag, på at gå rundt på kryds og tværs til patienterne og frem og tilbage til de samme afsnit,” siger afdelingsbioanalytiker Anne Dorthe Møller.

Hun forventer også at få et bedre overblik over spidsbelastningsperioder, fordi man kan se alle blodprøvebestillinger i samme system.

”Vi kommer til at have 6 team over hele hospitalet. I systemet kan man se, hvor travlt de har i de enkelte team. Hvis de har super travlt i et team, men i et andet ikke rigtigt har noget at lave, så kan man flytte ressourcer.”

Systemet er allerede i brug hos portørerne, og det betyder, at de når flere opgaver på færre skridt, oplyser kommunikationsmedarbejder på Det Nye Universitetshospital i Aarhus Sanne Juul.

Scanner med telefonen

Ud over en app med bestilling af blodprøver bliver der også en Labka-app på telefonen, så etiketten på prøveglasset kan scannes med det samme. Informationerne ryger dermed direkte til laboratoriet.

”Med telefonen scanner man først patientens  armbånd og rekvisitionsnummer på ptb’en prøvetagningsblanketten, red.). Så laves der et match. Er det samme cpr-nummer? Tjek, det er det. Så går jeg i gang og tager mine blodprøver, og bagefter scanner jeg mine mærkede rør ind. For så får man for det første et tjek på, om man husker alle rørene, men også om de hører til den rigtige patient. Så der er stor sikkerhed i, at man gør det på den måde,” siger Anne Dorthe Møller.

Meningen er også, at systemet skal udbygges med rørpost rundtomkring på hospitalet, så bioanalytikerne slipper for at rende ned i laboratoriet med prøverne, men rørposten er endnu ikke i drift.

biokemi-_DSC0407
Når det nye system kommer til at virke, vil bioanalytikerne logge ind i blodprøveteamet via en mobiltelefon. På telefonen kan bioanalytikerne i teamet se, hvor hinanden befinder sig, og hvilken opgave der er nærmest og eventuelt ogsåmest presserende. Bioanalytikeren booker sig ind på opgaven, som så forsvinder fra kollegernes telefonskærme. Systemet skal pilottestes her i foråret.
Foto: Helle Arensbak

En kæmpe hjælp

Scanningsfunktionen er noget af det, bioanalytikerne ser frem til, fortæller Kirsten Strauss, som er tillidsrepræsentant på afdelingen og fællestillidsrepræsentantsuppleant.

”Det er en kæmpe hjælp for os, fordi vi så ikke skal gå tilbage til laboratoriet til en computer for at registrere, at vi har taget den her prøve klokken det og det. Og det gør jo, at vi sparer vores ben i forhold til at skulle gå frem og tilbage, for det er et kæmpe område,” siger hun.

Derudover fortæller Kirsten Strauss, at medarbejderne ikke ved så meget om systemet endnu, men hun forventer, at de vil tale om det på et bioanalytikermøde i nær fremtid.

Ingen individuel sammenligning

Selv om den nye funktion på mange måder lyder smart, kunne man også pege på nogle ulemper. For eksempel, at man kan se statistik på, hvor mange opgaver en bestemt bioanalytiker har lavet.

”Ja, det kan man, men det er ikke min tanke at bruge systemet til det. Jeg er ikke interesseret i, om Johanne tager flere blodprøver, end Sofie gør. Fordi det er meget individuelt. Der kan være patienter, som er svære at stikke, men man kan også som prøvetager have en dårlig dag. Og nogle er hurtigere end andre, og sådan er det. Man kan ikke forlange, at alle tager prøver lige hurtigt,” siger Anne Dorthe Møller og fortsætter:

”Det, der er vigtigt for mig, er, at jeg kan se, hvor mange prøver vi har taget alt i alt. Men jeg vil også gerne kunne se dem, der er sat til, at vi skal komme lige med det samme. Er vi hurtige nok til at komme derhen? Der vil også på sigt komme en mulighed, der hedder inden for 30 minutter og inden for 60 minutter. Og jeg er interesseret i at se, om vi kommer inden for det interval, vi har lovet, når de kliniske afdelinger bestiller prøver.”

Verden ville være værre

Man kunne også forestille sig, at nogle vil føle sig kontrolleret – at der bliver holdt øje med dem?
”Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg er ikke enig. Jeg synes ikke, at man bliver holdt øje med, for jeg har ikke tænkt mig at bruge data til at holde øje med, hvor meget man laver. Hvis jeg skal finde én i dag, så ringer jeg til hende og spørger, hvor hun er. Nu kan jeg se, hvor hun er. Hun slipper bare for min forstyrrelse,” svarer Anne Dorthe Møller og fortsætter:

”Men selvfølgelig er det en form for overvågning. Men hvis ikke vi havde det her system, så ville verden blive langt værre. Vi skal spare sindssygt mange penge.

Bioanalytikerne ville få det langt værre, hvis vi skulle fortsætte som nu med at styrte rundt efter det, der lige bliver ringet om her og nu, uden at kunne koordinere det. Så det er også et værktøj til at skaffe bioanalytikerne en bedre arbejdsdag og et bedre arbejdsmiljø.”

Mindre stress

Der vil jo hele tiden tikke en opgave ind. Det kunne også være en stressfaktor for nogle?

”Jo, det kan man godt sige. Men som det er i dag på Skejby-matriklen, så bliver folk ringet op, mens de tager blodprøver. Det er jo også en stressfaktor. For man kan ikke tage telefonen. Så ved man godt, at man er nødt til at ringe igen bagefter. Jeg tænker, at den her stressfaktor er mindre, fordi fordelen er, at du ikke bliver forstyrret, når du tager en blodprøve,” siger Anne Dorte Møller.

Hun ved godt, at flere i sundhedsvæsenet er bekymrede for de nye ”overvågnings”-teknologier, men siger:
”Jeg synes ikke, der er nogen grund til bekymring. Man blæser det op til noget, det ikke er. Jeg tænker, at det er, fordi man ikke helt ved, hvad forskellen på sporing og lokalisering er. Folk tror, at man kan se, hvor man har været henne bagudrettet, og det kan man ikke. Jeg kan kun se, hvor du er nu. Og vi kan heller ikke se, hvis man er på toilettet.”

Når det nye system kommer til at virke, vil bioanalytikerne logge ind i blodprøveteamet via en mobiltelefon. På telefonen kan bioanalytikerne i teamet se, hvor hinanden befinder sig, og hvilken opgave der er nærmest og eventuelt også mest presserende. Bioanalytikeren booker sig ind på opgaven, som så forsvinder fra kollegernes telefonskærme. Systemet skal pilottestes her i foråret.

Særligt benyttede sider på dbio.dk