NML 2017: Programmet er nu klart

NML stiller skarpt på ny diagnostik: Programmet for NML-kongressen 2017 i Finland ligner en god pose blandede bolsjer med noget for alle bioanalytikere.

Nyhed
web_nml2017

Kom med til NML 2017 i Helsinki og hør om flydende biopsier med cellefrit DNA, der en dag kan erstatte invasiv diagnostik.

Cellefrit DNA kan allerede nu afsløre, om en cancerpatient har fået tilbagefald
– eller om en gravid kvinde venter et barn med kromosomfejl.

Før var det besværligt at finde ud af, hvad patienten er allergisk over for. Nu er det teknisk muligt at teste allergi mod sådan cirka 100 forskellige allergener på en og samme gang med blot en lille smule serum og en multiplexallergitest. Men virker det godt nok?

Det er to af temaerne på næste NML-kongres. Key-note speaker professor Karl Tryggvason vil dele ud af sin store viden om de ekstracellulære proteiner lamininer, der har mange funktioner i basalmembranerne. Og sidst, men ikke mindst, får deltagerne på kongressen ny viden inden for klassiske bioanalytiske fagdiscipliner som præanalyse og hæmatologi.

KOM GRATIS MED TIL NML 2017

Du kan søge Danske Bioanalytikeres Forsknings og Udviklingsfond om støtte til at deltage aktivt i kongressen. Du skal deltage med en poster, hvor du er førsteforfatter, eller en oral præsentation for at komme i betragtning.

Find ansøgningsskema og retningslinjer på dbio.dk.

Ansøgningsfrist er 1. juli.

PS: Der er netop åbnet op for 2. runde for tilmelding af postere og abstracts. Læs mere på nml2017.fi

Særligt benyttede sider på dbio.dk