07-10-2017

NML 2017: Kan I sige arbejdssko?

Posterpris til plakat om en fryser og prisen til bedste mundtlige oplæg til en snak om sko. Indtryk fra Nordisk laboratoriemedicinsk kongres i Helsinki.

Af Jane Fyhn, faglig chef
 
"Kan I sige arbejdssko?"
 
Sådan lød det fra Tove Hvassing, der stod stolt med SIN arbejdssko i hånden. Og så bad hun ellers alle deltagerne til hendes session på Den Nordiske Kongres for bioanalytikere i Helsinki om at gentage:
 
"Dette er en arbejdssko!"
 
Tove Hvassing er leder af den præanalytiske afdeling på Nordland Hospital i Norge og var træt af at opleve medarbejdere med smerter i fødder, ryg, knæ og læn. 
 

Udleverer sko til personalet

Hun indgik derfor et samarbejde med fysioterapeuter og et svensk skofirma i forhold til at udvikle skoen til laboratoriepersonale med arbejdsdage i konstant oprettende position, stående som gående.
 
I dag får personalet på laboratoriet ikke kun udleveret kitler, men også sko. Et initiativ der har nedbragt personalets smerterne markant samt sygedage.
 
Vil du vide mere om projektet og skoene, er du velkommen til at kontakte Tove Hvassing, tove.hvassing@nlsh.no.
 
Tove Hvassig & Dordi Anne Noem fik prisen for bedste mundtlige oplæg for snakken om sko med titlen "On our own feet".
 
nml_jane2_web.jpg

Posterpris til fryseren

Årets pris for bedste poster gik til "Is a biobank just a freezer?" af Charlotte Lerbech Jensen, Tina Elley og Marianne Nielsen fra UC Absalon.
LinkedIn Email Twitter