”Min repræsentant skal være en Big Man”

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er en del af fagforeningens kerne. Men hvordan sikrer dbio, at de også i fremtiden er relevante for medlemmerne? Det skal Projekt Fremtidens Repræsentant give svar på.

Nyhed
web_bigman
En Big Mans rolle er tilskrevet af stammen og ikke nedarvet. Rollen er aldrig sikret og kan overtages af andre, hvis ikke han opfylder stammens behov. Foto: Is It a Bird

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Niels C. Jensen, journalist​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​”dbio’s repræsentanter fungerer bedst, når de agerer som Big Men.” Det er en af pointerne i en rapport fra innovationsbureauet Is It A Bird, som har set på, hvordan dbio kan fremtidssikre tillids- og arbejdsrepræsentanterne. 

1. del af projektet Fremtidens Repræsentant handler om medlemmernes syn på deres repræsentanter.

Rapporten er lavet på baggrund af fire fokusgrupper, hvor bioanalytikere og laboranter fra hele landet - og i alle aldre - har deltaget. Men hvad vil det så sige, at den bedste repræsentant er en Big Man?

Repræsentanterne skal have føling med medlemmerne og ”spillet”

  • Tilgængelig og erfaren
  • Have fingeren på pulsen - både på arbejdspladsen og mere generelt indenfor fagbevægelsen
  • Kendskab og forståelse for de mange forskellige arbejdsgange, rutiner og hverdagsudfordringer, på tværs af specialer, vagter og funktioner

”Det betyder noget, at man ikke skal ringe til et kontor langt væk. At have dem tæt på til at svare, og hvis de ikke kan, finder de ud af det,” Anita, Klinisk Mikrobiologisk afdeling. Citat fra IIAB rapporten.

Den gode repræsentant skal desuden være en person, som er er tillidsvækkende og nem at tale med. Men er den gode repræsentant så en høvding? Nej, nærmere en form for mægler, fremgår det af rapporten fra Is It a Bird.

Repræsentanterne skal være et neutralt talerør mellem medlemmer og ledelse

  • Tryghed i og tillid til at repræsentanterne altid forholder sig neutralt 
  • Have overblikket og være proaktive med initiativer og involvering af medlemmerne. 
  • Kæmpe medlemmernes sag og ikke agerer som lobbyister for ledelsen. 

”De skal ikke være vendekåber, men bekende kulør. De skal være vores mand; ikke være for aggressive, men de skal være politiske,” Lise, Patologisk afdeling. Citat fra IIAB rapporten.​​​​​​​​​​

*Navnene på de citerede personer er opdigtede, da fokusgrupperne med Is it a bird er gennemført anonymt.

  • ​Projekt Fremtidens Repræsentant udspringer af dbio’s kongres 2015
  • dbio skal tættere på medlemmerne og fremtidssikre repræsentanterne overfor medlemmerne.
  • Projektet omfatter bl.a. opgaver, roller, forventninger, den organisatoriske uddannelse og organisatoriske forhold.

Læs mere om Projekt Fremtidens Repræsentanter

Særligt benyttede sider på dbio.dk