Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre megapresset på kvalificeret personale

Mange tilbyder hjælp til Danmarks største analyseenhed for corona, som overnight måtte indføre treholdsdrift. Nødvendige kompetencer er en flaskehals, fortæller ledende bioanalytiker på Klinisk Mikrobiologi på Hvidovre Hospital, Susanne Pedersen.

Nyhed

​​​​​ Af Niels Stoktoft Overgaard, journalist

DSC_1201_Susanne_Pedersen_gang
”Mange banker på vores dør og vil gerne hjælpe os, blandt andre Københavns Universitet, der har hjemsendte bioanalytikere og laboranter. Men det er en flaskehals, at PCR kræver særlige kompetencer og speciel oplæring," fortæller Susanne Pedersen, ledende bioanalytiker på Klinisk mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital. Arkivfoto

”Alt for få!”

Sådan svarer Susanne Pedersen, når hun bliver spurgt, hvor mange bioanalytikere hun beskæftiger. Hun er ledende bioanalytiker på mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, og hendes laboratorium er det sted i landet, hvor der analyseres flest prøver for corona. Lidt over 20 bioanalytikere i det molekylærbiologiske afsnit betjener de 3 flow med PCR-udstyr, der i øjeblikket håndterer 1.200 prøver i døgnet.

Andre 1.200 prøver sendes dagligt til analyse på Novo. I øjeblikket opsættes der yderligere udstyr, som er doneret fra Kina, og så kan kapaciteten inhouse øges med 800-1.200 prøver. Presset er voldsomt, fordi Hvidovre betjener et område med et stort antal indbyggere. Det er samtidig coronaens sjællandske epicenter med mange smittede borgere.

”Mange banker på vores dør og vil gerne hjælpe os, blandt andre Københavns Universitet, der har hjemsendt bioanalytikere og laboranter. Men det er en flaskehals, at PCR kræver særlige kompetencer og speciel oplæring. Vi har fået lov at slå nogle 1-års vikariater op, og heldigvis ser der ud til at komme ansøgninger fra bioanalytikere. Vi vil prøve at klare oplæringen på nye måder, blandt andet ved hjælp af video, så vi skal afse færre kræfter til undervisning,” fortæller Susanne Pedersen.

Lån af bioanalytikere truet​

Mikrobiologisk Afdeling i Hvidovre har haft lånt bioanalytikere fra andre afdelinger på hospitalet, og der kommer stadig en kollega fra biokemisk hver dag. Også bioanalytikere fra afdelingens eget bakteriologiske afsnit er trukket over til det molekylærbiologiske for at assistere. De ekstra hænder kan oprette prøver og andre tilsluttende opgaver. De kan også forbehandle prøverne, der går til Novo. Dermed kan PCR-specialisterne koncentrere sig om maskinerne.

Afdelingen er normalt kun bemandet dag og aften i hverdagene og om dagen i weekender. Resten af tiden går hastende prøver som malaria til Rigshospitalet. Men presset fra corona på alle mikrobiologiske laboratorier tvang til at skifte planlægning den 19. marts i år. Hvidovre gik til tre-holds skift og bemanding hele døgnet alle ugens dage. En stor omvæltning, det har de aldrig prøvet før.

”Blandt andet vores bakteriologiske afsnit har kunne bistå, fordi de havde færre prøver i den tid, hvor der var skåret ned på andre aktiviteter på hospitalerne. Men nu kommer der mere og mere af den normale produktion, og så kan vi måske ikke låne os frem til kolleger længere til at bistå ved corona,” frygter Susanne Pedersen.

Kan andre faggrupper assistere?​

corona_analyse_fullres_30
Lidt over 20 bioanalytikere i det molekylærbiologiske afsnit på Hvidovre Hospital betjener de 3 flow med PCR-udstyr, der i øjeblikket håndterer 1.200 prøver i døgnet.​ Pressefoto: Region Midtjylland

Presset forstærkes i en tid, hvor mange andre arbejdspladser hjemsender eller direkte afskediger personale. Ved fyringerne i SAS har der været talt om, at nogle af deres kontorfolk måske kan hjælpe med administration i hospitalernes corona-indsats. Men her er Susanne Pedersen dækket ind med lægesekretærer.

”Kunne for eksempel laboranter ikke bistå – skal det absolut være bioanalytikere?”

”Ved nogle opgaver kan vi sagtens benytte laboranter, og det gør vi også i dag,” svarer Susanne Pedersen. ”For år tilbage hjemtog vi en række analyser fra Statens Serum Institut, og da overtog vi også nogle af deres laboranter. De er lært op, og de arbejder med metoder. Det klarer de helt tilfredsstillende.

”Ved blandt andet PCR-analyserne er der brug for bioanalytikere eller eventuelt laboranter med den rette sundhedsfaglige forståelse. De skal forstå, hvad det er at arbejde med patienter på et hospital. De skal have håndelag og viden.

Diagnostik og screening​

”Novo Nordisk benytter laboranter til deres analyser af de prøver, som I sender til dem – kan I så ikke også benytte laboranter i højere grad?”

”Arbejdet på Novo er mere screening end diagnostik,” svarer Susanne Pedersen. ”Det foregår meget skematisk. Laboranterne kan bestemt en del, og vi har intet at udsætte på dem. Men de mangler i deres uddannelse og baggrund sygdomslære og den sundhedsfaglige tilgang.

Hos os skal medarbejderne have en analytisk og kritisk tilgang. Det drejer sig ikke bare om at håndtere prøverne. Der er noget før og efter. Kvaliteten skal være i orden. Der skal sikres korrekte svar.”

Ikke stjæle fra hinanden

Ingen aner, hvor længe corona huserer. Blandt andet derfor er det vikariater, der oprettes i Hvidovre. Men Susanne Pedersen vil også nødig stjæle personale fra andre afdelinger i nærheden, for eksempel fra de mikrobiologiske. Hun tvivler på, at fastansatte på andre hospitaler vil søge et vikariat.

”Hvis vi henter fra hinanden, er vi lige vidt. Vi mikrobiologiske afdelinger i hele landet har tæt kontakt og taler hele tiden sammen om udfordringerne under corona. Vi har ugentlige videokonferencer. Vi hører hinanden, hvordan vi gør med det og det?

Snart er nye bioanalytikerstuderende færdige. Vi håber, at vi måske kan tiltrække nogle af dem. Vi skal måske også se mere langsigtet på, hvordan vi kan sikre rekruttering. Med strategien om test-test-test er mikrobiologien for alvor blevet et nøglespeciale,” tilføjer Susanne Pedersen. 

Særligt benyttede sider på dbio.dk