Meld dig ind i dbio og få konfliktstøtte

Husk, at fortælle dine kolleger, at de skal være medlem af dbio senest 31. december 2017, hvis de vil være berettigede til konfliktstøtte ved en eventuel konflikt.

Nyhed

​​​​​​​​​​Af Tina Groth-Andersen, konsulent

Danske Bioanalytikere er i gang med at forberede overenskomstforhandlingerne i 2018 om en ny overenskomst for bioanalytikere på sygehusene. Helt som vi plejer, gør vi opmærksomme på, at 31. december 2017 er sidste frist for at melde sig ind, hvis man vil være sikker på at kunne få konfliktstøtte.

Så husk at fortælle det til dine kolleger, hvis de ikke er medlemmer allerede.

Kan blive ramt økonomisk

Hvis Danske Bioanalytikere kommer ud i en strejke ved OK18, har arbejdsgiverne mulighed for at begrænse deres udgifter under konflikten ved at lockoute de bioanalytikere og laboranter, der ikke allerede strejker. Det betyder, at samtlige bioanalytikere/laboranter på sygehusene som hovedregel sendes hjem uden løn, bortset fra de medarbejdere, der indgår i afdelingens nødberedskab.

Medlemmer af Danske Bioanalytikere er berettiget til konfliktstøtte ved strejke og lockout.

Hvis du ikke er medlem af dbio, kan du hverken få konfliktstøtte eller dagpenge fra a-kassen.

Sidste frist 31. december 2017

Iflg. Danske Bioanalytikere’s vedtægter har du ret til konfliktstøtte, hvis du har betalt kontingent i mindst 3 måneder inden konflikten træder i kraft. Da en eventuel konflikt kan blive varslet til den 1. april 2018, skal du derfor være indmeldt senest den 31.december 2017 for at være berettiget til konfliktstøtte. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Sara Beck Jochumsen på tlf. 4422 3239. 

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk