Man kan ikke bare tage frokostpausen fra medarbejderne
Voldgiftsretten har afgjort, at DR ikke kan fjerne de ansattes betalte frokostpause uden forhandling. Og det selvom den betalte frokostpause ikke er en del af overenskomsten.
Af Niels C. Jensen, journalist
I dag har Voldgiftssagen afgjort, at Danmarks Radio – DR ikke ensidigt kunne afskaffe medarbejdernes betalte frokostpause. En pause, som ikke er nævnt i overenskomsten, men ifølge Dansk Journalistforbund, har eksisteret siden før de første overenskomster i 1962.
Danmarks Journalistforbund organiserer flest medarbejdere i DR og har stået i spidsen for flere fagforeninger, der har ført sagen mod DR, i det medlemmer af både Dansk Metal og Akademikernes Centralforbund (AC) også er omfattet af afgørelsen.
”Når arbejdsgiverne vil af med den betalte frokost, så er det udtryk for, at man vil have noget uden at betale for det. Det kan vi grundlæggende ikke lide. Hvis man afskaffer frokostpausen, skal medarbejderne arbejde op til 2,5 time mere om ugen. Det må høre til i forhandlinger,” siger formand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge, til fagbladet Journalisten.
DR: Vi retter ind
DR’s vigtigste argument har været, at den lønnede frokostpause ikke står nævnt i overenskomsterne og derfor er et vilkår, som kan ændres af ledelsen uden en forhandling.
Journalistforbundet mener omvendt, at det skal være del af en overenskomstforhandling, hvis vilkårene skal ændres, selvom den lønnede frokostpause ikke er en del af overenskomsterne.
”DRs plan om at afskaffe den lønnede spisepause var et led i at tilpasse DR til den nye økonomiske virkelighed, der fulgte med medieaftalen for 2015-2018. Voldgiftsretten har nu slået fast, at spisepausen er et overenskomstanliggende. Vi tager afgørelsen til efterretning og respekterer naturligvis udfaldet,” siger økonomidirektør i DR Nikolas Lyhne-Knudsen.
Danske Bioanalytikeres formand, Bert Asbild, er glad for dagens afgørelse og understreger, at bioanalytikerne ikke kan forlade patienterne og deres analyser i frokostpausen, og derfor står til rådighed hele tiden.
”Det giver ingen mening, hvis bioanalytikerne skulle forlade arbejdspladsen og patienterne i frokostpausen. Vi løser opgaver døgnet rundt og skelner ikke mellem frokost kl. 11:30 eller 12:30. Således er vi fleksible og klar, når opgaverne er der. Uden betalt frokostpause ville vi slet ikke være på arbejde i pauserne,” siger han.
Fridagene i Skat, der blev fjernet
Voldgiftsretten fastslår, som skrevet tidligere, i deres afgørelse, at DR ikke kan inddrage den lønnede spisepause uden at gøre det som del af en ny overenskomst.
Men tilbage i januar tabte fagforeningerne og medarbejderne en lignende sag i Voldgiftsretten. Ledelsen i Skat afskaffede juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag som betalte fridage - uden at inddrage medarbejderne og deres fagforeninger. I den kommende tid er der flere statslige institutioner bl.a. Social- og Indenrigsministeriet og Statsforvaltningen, der på lignende vis mister de tre kutymemæssige fridage.
Lars Qvistgaard, formand for akademikerne i AC, var da også ganske skuffet over afgørelsen.
- 90 procent af af de offentligt ansatte har ifølge Produktivitetskommissionen (2013) betalt frokost.
- 10 procent af de privatansatte har betalt frokost, viser en undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (2014) af knapt 2.000 virksomheder med 550.000 ansatte.
Kilde: Politiken
- § 8. PAUSER
Pause af mindre end 1/2 times varighed, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden.
Andre pauser medregnes ikke. - BEMÆRKNINGER:
Ifølge § 4 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer. - Pausen placeres inden for arbejdstiden således, at formålet med pausen tilgodeses.
Kilde: Arbejdstidsaftale 2015, Danske Regioner og Danske Bioanalytikere
