MRSA-positiv: studerende omgærdet af tvivl og tabu

I slutningen af 2016 blev en bioanalytikerstuderende testet positiv for MRSA. Den studerende frygtede først, at diagnosen ødelagde muligheden for at komme i praktik og gennemføre uddannelsen.

Nyhed
anonym1
”Mens jeg var i praktik tænkte jeg da på, om det kunne smitte, fx når jeg var oppe ved babyerne for at tage blodprøver. Jeg ville jo ikke risikere at smitte nogen. Og jeg synes, det er svært at tale om. Jeg har heller ikke sagt det til mine medstuderende og venner,” siger den MRSA-positive studerende, der ønsker at være anonym. Grafik: Colourbox

Af Kir Klysner, journalist​​​

 

Det stod sort på hvidt. MRSA. Der havde været en infektion i huden, og nu var testen positiv.

”Det var chokerende, for jeg vidste ikke, om det kunne blive et problem. Jeg var bange for, om jeg kunne gennemføre min uddannelse. Man ved jo ikke, om man har det i en måned, et år eller længere,” fortæller den bioanalytikerstuderende, der er i begyndelsen af 30’erne og har ønsket at være anonym.

Smitten var muligvis samlet op på en rejse i Asien i 2016, men det er ikke sikkert.

Svært at tale om

Det blev imidlertid ikke et problem at komme i praktik. Den MRSA-smittede fulgte anvisningerne om kropsvask og havde været igennem en behandling med bakteriedræbende salve og en antibiotikatabletkur, og det gjorde det forsvarligt at gennemføre den otte-ugers kliniske uddannelse.

Hovedreglen er, at man må møde på arbejdet, selvom man er bærer af MRSA, hvis man ikke har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder.

”Mens jeg var i praktik tænkte jeg da på, om det kunne smitte, fx når jeg var oppe ved babyerne for at tage blodprøver. Jeg ville jo ikke risikere at smitte nogen. Og jeg synes, det er svært at tale om. Jeg har heller ikke sagt det til mine medstuderende og venner.”

Ingen retningslinjer

Den studerende informerede en klinisk koordinator på UCSJ - University College Sjælland, Tina Ninka Elley, som ikke havde prøvet at stå i situationen før.

”Jeg vidste ikke om, den studerende kunne komme i praktik eller ej. Jeg spurgte vores kliniske koordinatorer, som også var i tvivl. Vi manglede nogle retningslinjer for, hvordan vi skulle håndtere det. Nu ved vi, at man efter behandling kan komme i praktik,” fortæller Tina Ninka Elley, som er bioanalytiker og lektor på UCSJ.

På bioanalytikeruddannelsen på University College Lillebælt spørger man de studerende i et spørgeskema i forbindelse med studiestart, om de har rejst i lande med risiko for MRSA. Er det tilfældet, bliver de pågældende studerende testet.

Pligt til at give besked

Bioanalytikere og andet sundhedspersonale skal informere deres arbejdsgiver, hvis de har fået påvist MRSA.

”Personale på sygehuse og på plejehjem, der arbejder med pleje, undersøgelser og behandling af patienter har pligt til at oplyse det. Arbejdsgiveren har tavshedspligt, og må altså ikke videregive oplysninger til andre. Vi har hørt om nogle uheldige situationer, hvor oplysningerne er videregivet. Det er ikke fedt at komme hen på en ny arbejdsplads og blive mødt af en, der spørger, ”er det dig, der har MRSA?””, fortæller Bodil Forman, som er hygiejnesygeplejerske og ansat i MRSA-enheden i Region Midtjylland.

Den er en af fem regionale MRSA-enheder i Danmark, hvor man kan hente råd og vejledning om MRSA.

Skru ned for frygten – men vær opmærksom på eksem

Bodil Forman understreger, at det er de samme infektionshygiejniske forholdsregler, der gælder for MRSA-smittede, som for alle andre. Hun mener, at man kan skrue ned for frygten for MRSA, men at alle skal være opmærksomme på at efterleve de generelle regler for infektionshygiejne – ikke mindst håndhygiejne.

”Der skal fokus på eksem og andre hudlidelser på hænder og underarme, idet en ikke intakt hud gør det vanskeligt at fjerne mikroorganismerne ved den udførte håndhygiejne. En medarbejder er nok enten nødt til at være væk fra jobbet i den periode, hvor man har opblussen i sin eksem, eller overveje, om det er den rigtige uddannelse at tage, hvis man har problemer med hudlidelse på hænder og underarme”, siger hygiejnesygeplejersken.

Venter på svar

Den bioanalytikerstuderende, som nåede at frygte for sin uddannelse, har nu gennemført sin praktik. Nu venter den sidste test, der tages efter seks måneder. De øvrige podninger har efter behandlingen været negative.

Redaktionen kender navnet på den bioanalytikerstuderende, der medvirker i artiklen. 

  • MRSA er en Staphylococcus aureus, der er resistent overfor behandling med almindelig antibiotika.
  • Cirka halvdelen af danskerne bærer stafylokokker i perioder eller hele tiden.
  • Det er meget få af dem, der er bærere af Staph. aureus, hvor der er tale om en MRSA.
  • I 2015 var der 2.971 tilfælde af nye MRSA-smittede.
  • Bakterien kan være på huden eller i næsen, uden at man har tegn på betændelse (infektion). Dette kaldes bærertilstand.
  • Bakterien kan overføres ved direkte berøring mellem mennesker eller ved berøring af ting, som fx et dørhåndtag.
  • Bærere af MRSA har en lille risiko for at blive syge af MRSA.
  • Infektion med MRSA ses oftest i form af bylder.
  • Syge eller svækkede kan få mere alvorlige infektioner som f.eks. blodforgiftning.
  • Hvis man har fået påvist MRSA anbefales det, at man gennemgår en bærertilstandsbehandling med en antibiotisk næsesalve og helkropsvask med en desinficerende sæbe (klorhexidinsæbe).
  • Der findes en MRSA-type hos svin (MRSA 398), som kan smitte mennesker.

KILDER: SUNDHEDSSTYRELSEN OG STATENS SERUMINSTITUT.

Særligt benyttede sider på dbio.dk