Lønnen stiger til april

Lønnen stiger for både bioanalytikere og laboranter ansat i staten og regioner fra 1. april 2020. 

Nyhed

Af Toke Hørsted Jensen, konsulent​​

Løntabel
Du kan se de nye lønsatser i staten og regionerne i dbio's løntabel fra den 1. april 2020. Foto: dbio.

Staten: Lønnen stiger med 0,84 %

Lønnen stiger med 0,84 % for bioanalytikere i staten den 1. april 2020. Lønnen skulle stige med 1,46 %, men da reguleringsordningen udmønter med -0,56 % i staten, stiger lønnen med 0,84 %.

Reguleringsordningen er den mekanisme, der skal sikre at lønnen udvikler sig parallelt for ansatte i den offentlige sektor og privatansatte. Når reguleringsordningen udmønter negativt, er det fordi lønnen i den offentlige sektor er steget mere end i den private sektor.

Der er aftalt en ny lønstigning for ansatte i staten igen den 1. februar 2021 med 0,68 %. Reguleringsordningen udmønter ikke pr. 1. februar. Derfor vil lønstigningen pr. februar næste år ikke blive ændret. Og det betyder, at lønnen for de statsansatte i overenskomstperioden samlet er steget 5,23 %. 

Regioner: Lønnen stiger med 0,4 %

Lønnen stiger i regionerne med 0,4 % den 1. april 2020. Tilsammen er lønnen steget med 2,89 % siden efteråret 2019. Lønnen stiger igen den 1. oktober 2020 med 0,7 %, dog kan der komme en modregning fra reguleringsordningen.

Ny løntabel

Du kan se de nye lønsatser i dbios løntabel pr. 1. april 2020.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk