15-05-2019

Læserbrev op til Europa Parlaments-valget: Der skal handling bag ordene!

Den 26. maj 2019 skal vi stemme til Europa-Parlamentet. Marianne Vind er uddannet hospitalslaborant og EP-kandidat for Socialdemokratiet i Region Sjælland. Læserbrevet er alene udtryk for skribentens holdninger.

​Af Marianne Vind, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet

MV_presse-8x10cm-200-dpi_CMYK.jpg

 

Jeg var elev på Rigshospitalets afdeling for Patologi i midt 90’erne. Her lærte jeg hurtigt, at sammenhold betyder noget. For skal der kæmpes, skal man gøre det sammen.


Dengang oplevede jeg, at min med-elev og jeg nærmest ingen undervisning fik i cytologi på afdelingen. Vi havde ingen chancer for at nå uddannelsesmålene.

 

Instruktionslaboranten var syg og ledelsen syntes, det var synd for hende at give opgaven til en anden hospitalslaborant. Dengang tog vi to elever fat i LaH (i dag dbio), som rådgav os, bl.a. med at udarbejde en klage til skolen.

 

Det lykkedes - skolen anerkendte klagen og truede Rigshospitalet med at få frataget deres elev godkendelse. Vi elever fik en ny underviser og den syge hospitalslaborant fik ro til at blive frisk igen.


Det var mit første møde med sammenhold på arbejdspladsen. Vi stod sammen og vi fik det ændret. Derfor blev jeg aktiv i Studerendes Kreds Udvalg og kom i Studerendes Lands Udvalg.

 

Jeg fik øjnene op for fagforeningens store arbejde bag scenen kan man sige. I tiden efter var jeg med til de store arbejdsnedlæggelser, der blev trukket ned over alle hospitalerne pga. de voldsomme besparelser i Hovedstadens Sygehusfællesskab.


De erfaringer har fulgt mig siden og helt sikkert formet mig. Jeg søgte efter endt uddannelse til Fylkessjukhuset i Molde (Norge), men endte i industrien da jeg efter nogle år vendte hjem. Der tog min faglige interesse fart for alvor.


Jeg var tillidsrepræsentant i over 10 år på Novozymes for laboranterne, i de 6 af årene også var formand for DL-F og de sidste 8 år har jeg været næstformand i fagforeningen HK/Privat.
Og nu gælder det EU. Men det handler stadigvæk om at skabe et bedre arbejdsliv.


Hvis de grundlæggende vilkår på arbejdsmarkedet for alvor skal forbedres, så er det i EU-samarbejdet, vi skal gøre det. Jeg vil i Europa-Parlamentet fordi jeg vil være med til at bestemme, hvad der skal stå i direktiverne, før de danner grundlag for dansk lovgivning. Det er der vi skal sætte ind, hvis vi vil skabe et bedre arbejdsliv for alle.


Vores arbejdsmiljølovgivning er fx bygget på direktiver fra EU, og der er mere at gøre der. 8 % af alle cancertilfælde skyldes vilkår på ens arbejde. Nedslidning pga. EGA og tunge løft er stadig den største årsag til at nogen må forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Det skal da ikke fortsætte. Vi skriver 2019, ikke 1919.


Af mine mange års engagement i fagbevægelsen, så tager jeg det med, at alt i sidste ende handler om mennesker. Det må vi aldrig glemme. Når man bliver syg af sit arbejde, så rammer det både en selv, familien og de nærmeste.

 

Når vi bliver enige om maksimale arbejdstider for lønmodtagere, så gør vi det, fordi livet derhjemme skal hænge sammen. Og når vi samarbejder om udveksling og praktikpladser, så gør vi det. Det kræver erfaring, et hjerte og en stor stemme mod dem, der modarbejder det. Det drejer sig ikke kun om et godt arbejdsmiljø. Det drejer sig om et godt liv.

 

 OBS

 
  • ​Læserbrevet er alene udtryk for skribentens holdninger.
  • Giv meget gerne redaktionen besked, hvis du kender til andre bioanalytikere og laboranter, der stiller op til hhv. Europa-Parlamentet og Folketinget.
  • Skriv til Niels C. Jensen, webredaktør, ncj@dbio.dk
LinkedIn Email Twitter