Nedslidning for bioanalytikere og laboranter: Nu bliver der lavet nogle undersøgelser

Det er afslag på afslag, når bioanalytikere anmelder arbejdsskader på arme og hænder til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. En række bioanalytikere derfor deltaget i et forskningsprojekt, der skal kortlægge påvirkningen af mange bevægelser.

Nyhed
Måleprojekt4251_web
Forskerne skulle sikre sig, at de målere, som bioanalytiker Kerstin Maria Karlsson fik på sad helt rigtigt. Det tog det 20 minutter at sætte målere på testdeltagerne om morgenen, fordi de skulle indstilles til den enkelte person. Foto: Sine Fiig

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Af Berit Viuf, videnskabsjournalist

På en helt almindelig dag i september var det første Rigshospitalets patienter mødte, når de ankom til blodprøveambulatoriets skranke, en bioanalytiker med en lille sort måler klistret fast i panden.

”Det gav selvfølgelig anledning til nogle anderledes samtaler end normalt,” fortæller Kristine Reedtz Morris, som var en af de bioanalytikere, der sad i skranken i den lidt alternative mundering.

Måleren var en del af et forskningsprojekt, der skal belyse, hvilke bevægelser en bioanalytiker foretager i løbet af en normal arbejdsdag. Med blodprøvetagning, pipettearbejde og forarbejdning af væv, kan bioanalytikerens dag være fuld af repetitive præcisionsbevægelser og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det kan belaste sener, muskler og led, og det er sandsynligt, at det på sigt kan være årsag til, at nogle får varige skader.

Overrepræsenteret ift skader

Hvis man ser på antallet af personer, der har skader i bevægeapparatet på landsplan og zoomer ind på, hvor mange af dem der er bioanalytikere, kan man se, at der er en overrepræsentation på 15- 20 procent. Det giver en stærk formodning om, at arbejdet giver en øget risiko for at få en belastningsskade. Men så længe det kun er en formodning, kan det være svært at få tilkendt erstatning.

”Vi har utrolig svært ved at få anerkendt arbejdsskader i bevægeapparatet. De sager, vi hjælper vores medlemmer med, ender stort set altid med en afvisning. Vi har brug for data, der kan be- eller afkræfte, at bioanalytikeres ensidige arbejde kan føre til skader,” siger Helene Højgaard, arbejdsskadekonsulent i Danske Bioanalytikere.

For at få anerkendt en arbejdsskade skal tre betingelser være opfyldt. Der skal være tale om et job, hvor der er 

  1. akavede arbejdsstillinger
  2. ensidigt gentaget arbejde 
  3. en eller anden form for kraftudfoldelse i arbejdet.

”De to første betingelser bliver opfyldt af vores faggruppe, men sagerne bliver afvist på den sidste betingelse om kraftudfoldelse, fordi man ikke mener, at der er en sammenhæng mellem skaden og arbejdet,” fortæller Helene Højgaard.

Betingelserne for at få anerkendt en arbejdsskade blev til for mange år siden og er baseret på den forskning, der var til stede dengang. Erhvervssygdomsudvalget foretager jævnligt en revision af, hvilke erhvervssygdomme der skal anerkendes, men det kræver, at der er ny forskning, der kan vise sammenhængen. 

Den forskning mangler, hvis bioanalytikere og andre faggrupper, der har mange repetitive bevægelser skal få anerkendt, at arbejdet kan føre til skader og nedslidning, selvom der ikke er stor muskelkraft i arbejdet.

”Allerede for fire år siden gik vi i dialog med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital for at se, om der var mulighed for at lave et projekt, der ser på, om ensidigt gentagende arbejde med akavede arbejdsstillinger i sig selv er nok til at udløse arbejdsskader uden det her kraftudfoldelsesmoment,” forklarer Helene Højgaard.

Forskerne kunne godt se problemstillingen og havde også fået henvendelser fra andre faggrupper blandt andet malere og frisører. På det tidspunkt var der ikke noget forskning i pipelinen, men de lovede at vende tilbage, hvis der skulle komme nogle relevante projekter.

I foråret kontaktede Arbejdsmedicinsk Klinik så Danske Bioanalytikere.

Læs resten artiklen i Fagbladet Danske Bioanalytikere.

​”Jeg håber på et gennembrud”


Målingerne fra Arbejdsmedicinsk Klinik er færdige, og nu venter analysen og de endelige rapporter, som skal være klar i december.

Næstformand i Danske Bioanalytikere, Katja Wienmann Bramm har arbejdsmiljøet som sit område.

”Jeg håber rigtig meget, at målingerne resulterer i et gennembrud. At det endelig bliver anerkendt, at ensidigt gentagende bevægelser – og akavede
arbejdsstillinger kan belaste sener, muskler og led så meget, at det forårsager de typer af arbejdsskader på hænder og arme, som vi ser. Og som vi har set i årevis, uden at de er blevet anerkendt af  Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Vi skal have kriterierne for anerkendelse ændret. Det har en meget høj prioritet for mig. Jeg hører om problemet, når jeg er rundt på arbejdspladserne. Og til arrangementet om netop arbejdsskader i Region Midtjylland i august oplevede jeg en frustration hos bioanalytikerne. De er frustrerede over, at de bliver skadet af deres arbejde, men at deres lidelser ikke anerkendes. Det gælder ikke kun i klinisk biokemi, men i alle specialer.

Fremadrettet skal vi have langt mere fokus på det forebyggende arbejde. Vi skal undgå, at bioanalytikerne overhovedet kan få disse skader, som i værste fald betyder, at de må forlade faget. Så jeg håber også, at resultaterne af  måleprojektet kan være med til at give os argumenter fx for, hvorfor der skal rotation ind i en arbejdsdag – det skal ikke blive den enkelte medarbejders eget problem at løse.

Særligt benyttede sider på dbio.dk