Kovending: Alt donorblod skal stadig NAT-testes
Regeringen besluttede at spare NAT-screeningen af blod væk, men besparelsen blev kun på 10 mio. mod forventede 30, så nu har sundhedsministeren ændret mening. Mange eksperter kalder det en sejr for sikkerheden set i lyset af den lille besparelse.
Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
Siden 2007 er alt dansk donorblod blevet NAT-testet for hiv og hepatitis. Den meget grundige test blev indført, efter at to patienter på Rigshospitalet var blevet smittet med hiv efter en blodtransfusion.
I finanslovsaftalen for 2017 blev det så aftalt at fjerne screeningen igen. Formedelst en besparelse
på 30 mio. kroner årligt.
Beregninger viste, at testen kun ville forhindre en til to personer i at blive smittet med hiv, en til tre med hepatitis C og tre til seks personer med hepatitis B over en 10-årig periode.
Beslutningen vakte stærk kritik blandt en del læger og bioanalytikere i landets blodbanker.
”Det vil forringe sikkerheden, og besparelsen er kun på 10 mio. om året. Ikke 30,” lød det dengang. Og de fik ret.
Kovending fra ministeren vækker tilfredshed
Da sundhedsminister Ellen Trane Nørby i juni 2017 ændrede holdning, vakte det da også stor tilfredshed.
Ledende bioanalytiker Susanne Ankerstjerne Lindgreen fra Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital, har som medlem af klinisk immunologisk udviklingsgruppe været en af de faglige eksperter, som har været med til at udarbejde det høringssvar, som Danske Bioanalytikere sendte til Styrelsen for Patientsikkerhed i maj 2017.
I svaret skriver dbio, at man helt generelt er imod forslaget om at fjerne NAT-test, som ”ikke vil give den tilsigtede besparelse, men blot en omfattende og unødvendig omstrukturering af arbejdet i blodbankerne”.
Susanne Ankerstjerne Lindgreen siger:
”Det forslag, som blev sendt ud i høring, virkede ikke gennemtænkt.”
Uigennemtænkt forslag
Ifølge forslaget skulle plasma til lægemiddelfremstilling fortsat NAT-testes, mens plasma til patientbehandling skulle karantæneres i 180 dage.
”Plasma til patientbehandling kunne altså først tages i brug efter seks måneder, når donor igen tappes, og hvis vedkommende stadig er negativ,” forklarer Susanne Ankerstjerne Lindgreen.
Endnu mere uheldigt forekom forslaget set i lyset af, at alt plasma i forbindelse med lægemiddelfremstilling altid bliver både NAT-testet, varmebehandlet og patogeninaktiveret.
Fejlopfattelse af omkostninger
dbio’s høringssvar gik også i rette med forestillingen om de store omkostninger ved NAT-test:
”Prisen på kits til NAT-test er blevet meget billigere. Omvendt vil kravet om karantænering af plasma til patientbehandling påføre afdelinger for klinisk immunologi helt urimelige ekstraudgifter til bl.a. øget frysekapacitet og besværligt arbejdsflow.”
Susanne Ankerstjerne Lindgreen peger på, at især DSKI og Smitteudvalget for Klinisk Immunologi og nogle overlægers indsats og skarpe kritik af forslaget har været tungen på vægtskålen.
- I finanslovsaftalen 2017 blev det besluttet, at afvikle de statsfinansierede NAT-test.
- Finanslovsaftalen forudsatte, at man kunne spare omkring 13 mio. kr. i 2017 og 31 mio. kr. årligt fra 2018
- Danske Regioner har siden oplyst, at testen kun koster ca. 10 mio. kr. årligt.
- Dermed er den forventede besparelse skrumpet betydeligt ind.
- Staten fortsætter derfor med at betale regionerne for at NAT-teste donorblod, der anvendes i Danmark efter den 1. juli 2017
