Kom i gang med LinkedIn, sæt kommaer, tips og tricks til dit PowerPoint: Gratis adgang til 38 onlinekurser

Vil du gerne i gang med at bruge LinkedIn? Har du styr på, hvordan du sætter kommaer? Eller vil du gerne blive bedre til at lave præsentationer i PowerPoint? Som medlem af Danske Bioanalytikere har du gratis adgang til en lang række onlinekurser.

Nyhed
Skrevet af
Sanne Jensen, arbejdsmiljøkonsulent
Online læring

Sætter du komma med eller uden startkomma? Og ved du hvad forskellen er? Du kan nu en gang for alle lære at sætte kommaer, så de sidder lige i skabet. Eller vil du gerne blive bedre til at bruge PowerPoint og stå knivskarpt på personalemøderne eller faglige kongresser?

Så kan du som medlem af Danske Bioanalytikere få adgang til 38 kurser via AOF onlinekurser. Ganske gratis.

Kom ud over scenekanten og søg et nyt job

AOF online tilbyder blandt andet også kurset præsentationsteknik og PowerPoint. På kurset lærer du at få struktur på dit PowerPoint og komme udover scenekanten og trænge igennem med dit budskab. Du lærer også tips og tricks til, hvordan du får styr på nervøsiteten, når du står foran dine kollegaer på et personalemøde eller en faglig kongres.  

Du har også adgang til kurser, der gør dig bedre til at bruge sociale medier som Facebook og LinkedIn.

LinkedIn kan du bruge til at fremme din karriere, skabe netværk og åbne nye muligheder for dit arbejdsliv. Kom godt i gang med LinkedIn og lær, hvordan du bruger de grundlæggende funktioner og opretter en profil og følger virksomheder og arbejdspladser, som du har interesse for. Hvem ved, måske ligger dit næste job lige rundt om hjørnet. 

Sådan gør du

  • Du klikker dig ind på: AOF onlinekurser / Danske Bioanalytikere
  • Du opretter en profil med dit navn og e-mail (Du skal være medlem af dbio for at tilmelde dig)

AOF onlinekurser

  • Kom i gang med LinkedIn eller Facebook
  • Digital jobsøgning
  • Projektledelse
  • Microsoft Excel (grundlæggende eller videregående)
  • PowerPoint og præsentationsteknik
  • Kommakursus
  • Hold online møder med Microsoft Teams eller Zoom
  • Og mange andre kurser
...

Særligt benyttede sider på dbio.dk